Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 25. oktober, 2016 18:30
Kamp: Würzburger Kickers – 1860 München
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.15
Spilbar ned til: 2.08
Status: Tabt

I pokalbold er det ofte på overraskelsen, man skal lede efter værdien, og hvis historien altid gentog sig selv ville bookmakerne forlængst være gået ud af business. Men med de par besværgelser til en side forekommer hjemmesejren ikke alene at være det mest sandsynlige udfald i denne sydtyske match-up, det er også dér værdien ligger.

Würzburg kan trække på klassisk oprykker-gejst, helt okay resultater og et efter alt at dømme udsolgt Flyer Alarm Arena. Modsat befinder 1860erne sig efterhånden i krise tæt på 2. Bundesligas bund og har måske andre ting at bekymre sig om end at nå videre til næste runde i pokalen, der i sammenligning naturligvis ikke er lige så vigtig som fortsat overlevelse i den næstbedste række. Og selv om 1860-træner Runjaic afviser, at han vil rotere spillere, så vil jeg gerne bide spids på, at fredagens hjemmekamp imod Erzgebirge Aue (som man kan rykke forbi med en sejr) har højere prioritet end denne pokalkamp imod oprykkerne fra Franken.

Ganske vist er der små tegn på bedring i løvernes spil. Man var f.eks. godt med i sidste fredags 1-2 udenederlag til Stuttgart, og det lader til, at en begyndende scoringskrise er afværget. Men vi kommer ikke udenom, at München-holdet ikke har sat point på kontoen i en måned nu, og at det kun er tre uger siden, at Würzburg tog imod 1860 sidst. Her blev det til en sikker 2-0 hjemmesejr.

Würzburg præsterer i det hele taget fint for tiden, er ikke i nærheden af hverken ned- eller oprykningsfare, og skal først spille ligakamp på søndag – omend træerne heller ikke vokser ind i himlen. Würzburg tabte weekendens hjemmekamp med 0-2 til sindssygt ustabile Karlsruhe. Havde Die Rothosen vundet den kamp havde vi formodentlig skullet kigge andetsteds efter værdien; den tyske pokalturnering er elsket og hadet for at producere mange overraskelser, og især med 1860 ved man aldrig helt, hvad der vil ske når de løber på banen – det er dog særligt hjemme på Allianz, at løverne kan være pletvist eksplosive – men jeg kan godt finde smal værdi i et hjemmeodds på den rigtige side af 2,00.

Team news er til gunst for vores spil. Würzburg har kun én skade i form af forsvarsreserven Uzelac, der er ude. Det er lidt værre for 1860erne, der har været tvunget til igen at rokere på midterforsvaret da centerforsvareren Rodnei er ude med en skade, som han pådrog sig imod Stuttgart. Reservekeeper Eicher er fortsat ude med en skade, højrekant Aigner er ligeledes ude, og endelig må man undvære veteranforwarden Ivica Olic foruden en håndfuld skader til mere marginale spillere. Midtstopperen Degenek er klar igen men har ikke spillet i en måneds tid, så det er ikke sikkert, at han er fit nok til startelleveren.

Liga: DFB Pokal

Spilbar ned til: 2.08