Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 11. september, 2015 21:00
Kamp: Wexford Youths - UCD
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2.5 mål
Odds: 1,77
Status: Tabt

Topopgør i den irske 1. division hvor vi forventer en intens kamp mellem to hold i gedigen målform, og hvor begge sider bør gå efter sejren.

Wexford Youths er – som navnet antyder 😉 – en meget ung klub, grundlagt i 2007. Holdet har spillet en strålende sæson og indtager overraskende 1. pladsen i divisionen efter en slutplacering som nr. 4 i den seneste sæson. Holdet ligger således lige nu til direkte oprykning og er 4 point foran Finn Harps og 6 foran UCD (Wexford Youths og UCD har spillet en kamp færre end Finn Harps). Man kommer ind til top-braget med fin selvtillid efter sejre i de 4 seneste kampe.

UCD er nedrykker fra bedste række og har måske betalt en vis pris i toppen af divisionen for deltagelsen i Europa League playoff-kampe mod Dudelange og Slovan Bratislava i løbet af sommeren. Formen er ikke fantastisk med nederlag og uafgjort i de to seneste kampe. Der er intet trupnyt ude på holdet, men odds antyder, at de kommer stærkt.

Nummer to og tre kommer i opryknings-playoff, men det skal gå ret galt for UCD, hvis de mister tredjepladsen, så de må forventes at gå målrettet efter sejren for at holde liv i håbet om direkte oprykning. Det regner markedet sådan set også med, eftersom de en smule overraskende er favoritter i kampen. Jeg var fristet af handicap-spil eller draw-no-bet på hjemmeholdet, men ind imellem skal man vise respekt for markedet, og her tænkes der nok på udeholdets større erfaring i de store kampe; hjemmeholdets spillere kan blive nervøse, idet de står over for den første oprykning nogensinde til Irlands bedste række. Desuden mangler Wexford Youths den vigtige starter i forsvaret, Craig Wall.

Jeg kan godt lide et spot som dette, hvor begge hold logisk set bør søge sejren. UCD kan tillade sig at satse, og hjemmeholdet vil med en sejr i aften være 7 og 9 point foran rivalerne med 4 kampe tilbage for alle. Så er det lige før, man kan lægge champagne og Guiness på køl. Man kan omvendt argumentere, at X er fint for Wexford Youths, men kampene i divisionen er meget åbne, og jeg kan ikke se dem prøve et fedte et X hjem – sådan gør man ikke på den smukke, grønne ø – ikke i 5. sidste spillerunde i hvert fald…

Men det helt store argument for spillet er de to holds målform. Her er tale om de to absolut mest målfarlige hold i divisionen (52 og 48 mål i 23 kampe), måske ikke så overraskende som nummer 1 og 3, men det er solide målstats. Måske er det ikke prangende, at Wexford Youths er 6-5 over linjen hjemme, og at UCD er 5-6 over linjen ude – derfor nok odds 1.77 – men kigger vi på deres form, så er holdene over linjen i henholdsvis 5 og 4 af de seneste 5 ligakampe, og det er et yderst fint formtegn.

Indbyrdes har holdene kun mødtes to gange i de seneste år – 1-0 i samme opgør i marts i år, men 4-1 til UCD på deres bane i maj. Jeg tror, nettene kommer til at blafre tilsvarende i aftenens opgør. Young lads, may the best team win – as long as we go over 2.5… 😉

Irsk 1. division
Spilbar ned til 1.70