Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 29. oktober, 2016 15:30
Kamp: Werder Bremen - Freiburg
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.35
Spilbar ned til: 2.27
Status: Tabt

Der er ikke ret mange konstanter i Bundesligaen – jo, Bayern vinder stort set altid, vi plejer at få mange mål at se, HSV er som regel i overhængende nedrykningsfare – og fsv. indeværende sæson angår, så taber Freiburg deres udekampe med samme alarmerende hyppighed som de vinder deres hjemmekampe.

Lidt som de plejer har Werder Bremen lagt skidt fra land med en lille stribe nederlag fulgt af en rask lille manager-fyring. Siden da har resultaterne bedret sig, om end man måtte tage fra Leipzig med et nederlag i søndags, men Red Bull er også denne sæsons sensation med en øjeblikkelig andenplads i ligaen at vise frem.

Den anden oprykker, nemlig Freiburg, har på sæt og vis gjort det endnu bedre end Red Bull idet rhinlænderne er helt suveræne hjemme, hvor man med 4-0-0 intet har givet væk – og tilsvarende elendige på udebane, hvor man er 0-0-4. Der har så vidt jeg kan se ikke været de helt store forskelle i Freiburgs matchninger – man har mødt ca. lige stærke hold ude og hjemme. Varians, oprykkergejst, der kun virker med stor hjemmeopbakning, noget helt tredje? I sidste sæson, der som impliceret blev tilbragt i 2. BL, var Freiburg et udmærket udehold.

Weserstadion har ikke været et uindtageligt fort i de sidste par sæsoner, men Werder har dog to hjemmesejre i træk, endda imod Leverkusen og Wolfsburg, der begge er (eller burde være) bedre hold end Freiburg. Forsvaret er stadig utæt, deri intet nyt, men Bremen er efterhånden begyndt at score flere mål end modstanderne. Jeg opfatter bremernes moral som god for tiden, og personligt vurderet tror jeg ikke, at Freiburg er koldblodige nok til at kunne køre en smal føring hele vejen hjem i fald de kommer foran.

Freiburg har muligvis disponeret kræfterne forkert idet man var ude i et to timer langt pokaldrama (plus straffespark) imod 2. BL-holdet Sandhausen i tirsdags, endda på hjemmebane, så den ubesejrede statistik gælder altså kun i ligasammenhæng. Freiburg er nok kommet sig over eventuel træthed, men det må være lidt demoraliserende at have tabt til et hold fra den næstbedste række. Med et Werder Bremen-hold med begyndende momentum kan jeg godt finde smal men tydelig værdi i hjemmesejren.

Liga: Tyskland Bundesliga

Spilbar ned til: 2.27