Sportsgren: Basketball
Udbyder: Danskespil
Dato: 4. februar, 2016 2:00
Kamp: Washington Wizards - Golden State Warriors
Spiltype: Curry over/under 25,5 points -
Udfald: OVER 25,5 points
Odds: 1.75
Spilbar ned til: 1.60
Status: Vundet

I Verizon Center i Washington tager Wizards imod ligaen tophold Golden State Warriors. Gæsterne er blevet gjort til storfavoritter og ligger i skrivende stund i odds 1,15. Det synes undertegnede ikke, at der er værdi i. Han har i stedet for kigget på en spiller, en helt speciel spiller. Stephen Curry.

Curry har i denne sæson snittet 29,4 points pr. kamp og er dermed ligaen topscorer.

Wizards tillader 105 points pr. kamp. Kun 6 ud af 29 hold har tilladt flere points.

Wizards er det hold i ligaen, der er dårligst til at dække op for modstanderens 3pt. Over 46 kampe tillader de modstanderen 38,6 % bag 3pts linjen. Det er en hel procent mere end Phoenix Suns, der er næst dårligst i ligaen til at dække op for dette.

Curry er uden sammenligning den spiller i ligaen der tager flest 3pts skud i løbet af en kamp. Hele 10,7 gange sender han bolden afsted bag linjen. Det er hele 3 gange flere end den næst mest skydende, Damian Lillard, bag linjen. Curry rammer på 45% af disse 3pts forsøg, det er næst bedst af alle i ligaen der skyder mindst 4 gange i løbet af en kamp bag linjen. Kun J.J Reddick fra Clippers gør dette bedre, han skyder dog også ”kun” halvt så meget bag 3’eren sammenlignet med Curry.

Washington er i øjeblikket inde i en dårlig periode. De har blot vundet 2 af deres seneste 8 kampe. Hjemme i Washington ser det ikke meget bedre ud, her har de kun vundet 2 af deres seneste 9 kampe. Alt dette sker på trods af, at en af ligaens bedste point guards huserer på holdet, i John Wall. Ikke nok med, at de har en af ligaens bedste point guards, så har de også en af ligaens bedste duoer, i netop Wall og Bradley Beal. Coach Wittman er i den henseende blevet massivt kritiseret af tilskuere og rapportere omkring holdet. Over halvdelen af sæsonen er gået og de er placeret uden for playoffs, det er uacceptabelt på de kanter.

Kvaliteterne kan ikke tages fra den 3 dobbelte All-star John Wall, som sidste år også kom på det næst bedste forsvarshold, der altid bliver udråbt mod slutningen af sæsonen. Han kommer til at stå over for Curry, og det er det eneste der kan tale lidt imod spillet. Dette er dog blevet sagt mange gange denne sæson, når Curry har stået overfor en af de bedre point guards. Han har dog gang på gang vist hans kvaliteter og hvor svære det er at dæmme op for ham.

De seneste tre kampe har det pointmæssigt dog ikke rigtig kørt for Curry. Her har han i snit kun lavet 17 points. Den ene kamp kan forsvares med, at shooting guard Thompson fik klart størstedelen af skuddene, da han fik en formidabel start og man ønskede at holde ham varm. Seneste kamp mod Knicks havde Curry en uhørt dårlig skudprocent. Under 30% både fra gulvet og fra 3’eren er ikke normale statistikker man ser fra Curry, men det var ikke desto mindre sådan det så ud da slutfløjet lød. Man kan forestille sig, at han er opsat på at få sat en tyk streg over dette.

Rent statistikmæssigt har Curry lavet minimum 26 points i 30 ud af sæsonens 46 kampe, hvis odds kun skulle sættes udfra det, skulle det hedde 1,53.

På udebane har Curry lavet minimum 26 points i 17 ud af 24 kampe, hvis odds kun skulle sættes udfra det, skulle det hedde 1,41. Der skal naturligvis tages forbehold for, at han står overfor en af ligaens bedste forsvarende point guards, men med de statistikker Wizards har præsteret for sæsonen, er oddset yderst interessant. Andre bookmakere har sat satsen til 28,5 points – danskespil er altså her noget mere gavmilde.

NBA