Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair
Dato: 31. maj, 2014 12:07
Kamp: VM: Vinder Gruppe D
Spiltype: Gruppevinder Gruppe D
Udfald: Uruguay
Odds: 3.10
Status: Tabt

Gruppe D
Italien
Uruguay
England
Costa Rica

Costa Rica er virkelig havnet i en umulig situation i denne pulje, og hvis de får over 0,5 point vil det være en kæmpe overraskelse. Tilmed er det ikke blevet lettere for dem, idet deres bedste angriber Alvaro Saborio idag er blevet meldt ude af hele VM.

Derfor skal slaget om de to billetter videre fra gruppen stå mellem Uruguay, Italien og England. Bookmakerne har Italien som favorit foran Uruguay og England. Personligt har jeg Uruguay som favorit til at vinde puljen, og det har jeg især pga. kampprogrammet og det at turneringen afholdes i Brasilien. England og Italien møder hinanden i åbningskampen også kaldet “Rumble in the Jungle” i Manaus. Roy Hodgson sagde inden lodtrækningen, at han virkelig håbede England slap for at skulle på ” Arena da Amazônia in Manaus” og som navnet antyder så ligger stadion i midten af den store Amazon regnskov. Langt væk fra alting og her vil luftfugtigheden få en afgørende betydning. Den er sjældent under 50% og ofte er den i nærheden af 100 %. Utrolig svære betingelser for både England og Italien, men især englænderne vil formentlig have det ekstra svært under disse omstændigheder. Efter den kamp skal Englænderne så rejse hele 3000 kilometer tilbage til deres base i nærheden af Rio inden de så skal op til Sao Paulo 800 meter over havets overflade og spille imod et formentlig noget mere frisk Uruguay hold, som formentlig står med 3 point efter de har mødt Costa Rica i den første kamp.

Dertil kommer, at undertegnede personligt ikke synes England har noget imponerende landshold.  Omvendt bliver England som altid hypet op til disse slutrunder og de er vel historisk det mest overvurderede landshold.

Puljens favorit er Italien som i min bog imponerede i disse år. Italienske klubber er i krise i disse år, hvilket kan ses på deres resultater i CHL og Europa League. Men Cesare Prandelli har formået at skabe en glæde og gejst blandt spillerne på det italienske landshold, som ikke er set siden triumfen i 2006. Italien gjorde sig nogen fine erfaringer sidste sommer ved Confederations Cup. Holdet er også ramt af den hårde start imod Manaus imod England, men har dog derefter en mere overkommelig kamp imod Costa Rica. Desuden skal undertegnede ærligt erkende, at jeg tror italienerne er bedre til at håndtere klimaet i Manaus end englænderne.
Italiensk succes ved dette VM kommer dog ifølge undertegnede til at handle om Mario Balotellis humør og målform. Balotelli er med afstand den bedste angriber Italien råder over, men han haft en rigtig skidt sæson med flere skandaler og formen har absolut ikke været prangende på et ringe Milan hold. Omvendt plejer Balotelli at levere når han stiller op for Italien.

Med udgangspunkt i overstående forestiller undertegnede sig et scenarie der snildt kunne se således ud, at Uruguay og Italien  inden de mødes i den sidste kamp i gruppen begge står med 4 eller 6 point. Begge hold slår med stor sandsynlighed Costa Rica, og jeg tror ingen af holdene taber til England, men ser dog større chance for at Urugay slår England end Italien. England og Italien vil i åbningskampen formentlig begge være mere bange for at tabe, og derfor vil ingen af dem risikere det store for tre point. Omvendt møder Uruguay som beskrevet tidligere England under særdeles gunstige vilkår. Derfor kan vi meget nemt stå i et scenarie, hvor uafgjort imellem disse to i sidste kamp vil gøre at Uruguay ender på 7 point og Italien på 5 point, hvilket vil sende Uruguay videre som puljevindere og Italien videre på 2. pladsen.

Det skal også med at Luis Suarez pt. er skadet, men alt tyder på at han bliver klar til VM. Der kan spekuleres i, at Uruguay vælger og spare ham i den første kamp for at have helt frisk til kampen imod England.

3,10 på Uruguay som puljevinder skal være en glimrende betaling under disse omstændigheder. Undertegnede holder Uruguay som favorit i puljen og ser værdi ned til omkring 2,75. 3/5 units.