Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 24. august, 2017 20:00
Kamp: Videoton – Partizan Beograd
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Partizan (Asian 0)
Odds: 2.10
Spilbar ned til: 2.02
Status: Vundet

Kortfattet tip til et magyarsk-serbisk opgør, der hvad scorelinien angår formodentlig bliver lige så interessant som at se maling tørre. Ingen af holdene havde specielt stor ære af første rundes 0-0, men hvis et hold skulle have vundet, så skulle det nok have været Partizan. Havde serberne bare ramt en marginalt bedre dag ville de også have pakket ungarerne sammen på det til lejligheden tilskuerløse Partizan Stadion.

Partizan er i mine (100% neutrale) øjne rundede af en bedre fodboldtradition end Videoton som jeg anser for at være serberne teknisk og taktisk underlegne. Dertil kommer, at Partizan har en vis nyere europæisk rutine med deltagelse i flere EL-gruppespil de senere år, sidst i 14/15, hvor Videoton ikke har været i gruppespillet siden 2012. Derfor tilstår jeg Partizan en smal fordel i rutine-afdelingen.

Til sammenligning med den første kamp er det naturligvis ungarerne, der har hjemmefordelen denne gang – men for et hold med så stærkt medlevende fans som Partizan har er det ikke altid en stor fordel at spille hjemme, og som anført blev kampen i Beograd jo spillet for tomme tribuner fordi Partizans fans igen havde opført sig utilstedeligt. Derfor havde Videoton bedre betingelser end de på papiret burde have haft. Under de omstændigheder er 0-0 kun akkurat godkendt.

Jeg er ikke ude i at tale Videoton helt ned. Ungarerne har spillet en ok kvalifikation frem til nu med den overraskende og flotte 1-0 hjemmesejr over Bordeaux som et foreløbigt højdepunkt. Det er mest min generelle vurdering af ungarsk vs. serbisk fodbold og min specifikke vurdering af 0-0 opgøret i Beograd, der får mig til at erklære værdi i Partizan. Jeg medgiver, at ungarerne har fordelen qva hjemmebanen, men reglen om udebanemål gør kampen taknemmlig for Partizan, der jo er videre til gruppespillet med 1-1, 2-2 osv. Det er også af samme årsag, at jeg vælger en Asian 0-variant selv om instinkterne egentlig helst ville gå på den rene udesejr.

Team news er mildt diffuse og næppe komplette, men det ligger fast, at Videoton har højreback Szolnoki i karantæne. Midterforsvareren Vinicius og midtbane Kovacs (i øvrigt ex-Partizan) forventes begge fortsat ude med skader, og midtbane Hadzic og angriberen Scepovic (også fhv. Partizanspiller) betegnes begge som tvivlsomme; i hvert fald sidstnævnte er i givet fald et stort savn. Midtbane Varga er tilbage fra karantæne. Hos Partizan er det eneste fravær mig bekendt midtbane Kosovic, der fortsat forventes ude med en skade.

Liga: Europa League, kvalifikation.
Spilbar ned til: 2.02