Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 26. marts, 2017 16:00
Kamp: Varzim – Academica
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.50
Spilbar ned til: 2.40
Status: Tabt

Samme odds hos Tipico og Unibet hvor den hedder AH -0,5

Vi er igen ude efter Varzim i den portugisiske segunda, og igen sætter vi vores lid til, at nordportugiserne vinder.

En lidt sjusket tabellæsning vil tilsyneladende vide, at Varzim ikke er specielt gode hjemme idet de laver lige så mange points på fremmed græs som hjemme på kysten. Det er dog ikke hele historien. Varzim har ganske enkelt ikke spillet ret mange hjemmekampe på det seneste og er ellers på en ren optur. I sidste runde slog man topholdet fra Portimonense nede i Algarve – Portimonenses første hjemmenederlag i sæsonen; og første gang i 17 kampe, at Algarve-holdet ikke fik point på eget græs.

Varzim har i det hele taget gjort det godt siden vintertransfervinduet, hvor man forstærkede sig på flere pladser. Man er også gået over til en mere direkte stil, der, indrømmet, måske passer bedst til kampe, hvor man ikke selv skal skabe spillet, der ellers godt kan være både nørklet og defensivt i denne række. Men jeg anser ikke Varzim for at være et svagt hjemmehold – faktisk har havulvene et loyalt og halvstort hjemmepublikum, hvilket bestemt ikke er nogen selvfølge i segunda’en hvor tilskuertallene ofte er små.

Jeg antager, at det lidt, for det er kun lidt, underdrevne hjemme-odds skyldes, at Academica har den indbyrdes historie på deres side. Slog således Varzim 3-2 i det omvendte opgør i oktober på et tidspunkt, hvor Varzims ude-statistik ikke var så god som den er nu. Academica er nedrykkere, endnu en mulig årsag til, at odds-sætterne overvurderer dem, men er ikke i akut oprykningsfare idet man er seks points længere væk fra den topkamp, som Varzim måske er ved at erhverve en yderlig aktie i. I det hele taget er formen så langt fra super med kun én sejr og to clean sheets i de sidste fem kampe. Jeg mener, at der er lidt ‘big’ name-effekt i odds her og at Varzims favoritrolle er lidt underdrevet – sejren over Portimao må give vinger, og på et tidspunkt, hvor begge tophold halter lidt har man en god chance for at stemple ind i oprykningskampen.

Team news er ufuldstændige. Deri intet nyt. Der er ingen markante fravær hos de to hold så vidt mine oplysninger, men Varzim må undvære venstrebacken Delmiro, der er på landsholdstjeneste med Cap Verde.

Liga: Portugal Segunda

Spilbar ned til: