Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 26. juni, 2016 21:00
Kamp: Ungarn - Belgien
Spiltype: Asian Handicap - mål
Udfald: Over 2 mål
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.90
Status: Vundet

Nærmest som forventet har EM 2016 budt på stribevis af målfattige og taktisk fastlåste kampe. En tendens, der kun er blevet forstærket efter at turneringen er gået ind i knockout-fasen, hvor de indtil videre tre afviklede 1/8-finaler kun har leveret tre mål i tilsammen i ordinær spilletid. Jeg tror, at trenden med få mål vil fortsætte turneringen ud hele vejen til og med finalen.

Alligevel er jeg ude i et bud på, at denne kamp vil slutte forholdsvist målrigt, ganske enkelt fordi jeg finder oddset attraktivt. Kun hvis der bliver scoret alene ét eller ingen mål i ordinær tid taber vi penge. Med en så lav risiko tør jeg godt satse til to gange pengene på, at denne kamp vil afvige bare en anelse fra, hvad vi har set indtil nu:

Belgierne er favoritter hvor de tre 1/8-finaler, som vi indtil nu har set har været mere ligelige match-ups. Det til trods har ungarerne spillet udmærket indtil videre – råder bl.a. over en effektiv type i Dsudszak – hvilket er hovedårsagen til, at jeg afstår fra at foreslå et spil på belgisk sejr. Oddset er ikke højt nok. Ungarerne har formået at score i alle deres gruppekampe men har samtidigt kun holdt ét clean sheet, og det var imod et impotent østrigsk hold, der tillod sig at misbruge et straffespark. Og så var der selvfølgelig den der 3-3 kamp imod Portugal. Vi ender næppe med en lignende scorelinie, men et hold, der kan score 3 mål imod et så godt forsvar som Portugals bør have chancer imod Belgien – og vice versa, naturligvis.

Belgierne har en på papiret giftig offensiv, og Lukaku ser ud til at have fundet målstøvlerne frem. I den anden ende af banen har belgierne været gode til at lukke af, det skal indrømmes, men uden den skadede Vincent Kompany er De røde Djævles forsvar til at tale med.

Af den mere nørdede statistik, så har belgierne haft 18,7 skud på mål per kamp hvor ungarerne har holdt et respektabelt snit på 11,7 skud på mål per kamp. I afdelingen for håndgribelig statistik, så er det påfaldende, at de to holds tilsammen seks gruppekampe alle på nær én (Belgiens 1-0 sejr over Sverige) har ramt eller er gået over den 2 måls-linie, som dette væddemål foreslår. Selv når vi accepterer de lidt ændrede forudsætninger – at dette er en knockout-kamp, der om nødvendigt vil gå i forlænget spilletid og evt. også straffespark – så er Bet365s odds (der også er et hak over de asiatiske bookies) bestemt attraktivt i min bog.

Turnering: EM 2016

Spilbar ned til: 1.90