Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 14. november, 2017 11:00
Kamp: Turkmenistan - Chinese Taipei (Taiwan)
Spiltype: Begge hold scorer?
Udfald: JA
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 1.96
Status: Vundet

Kvalifikation til Asian Cup, gruppe E, 5. runde.

Odds på denne kamp er inkongruente. Man kan på den ene side kun få 1.60 for over 2.5 mål, på den anden side giver det her foreslåede BTS-scenarie pengene 2.05 gange igen. Hvis man vil følge de odds til dørs med konsekvens, så kan man sgu lige så godt spille Turkmenistan AH -2.5 til 3.40 hos de ikke-licenserede al den stund, at den almindelige hjemmesejr kun giver omkring 1.25.

Jeg vil gerne være med til, at Turkmenistan skal have forhåndsfordelen. Allerede de over 6000 km som taiwaneserne skal tilbagelægge understreger det. Men favoritværdigheden er overvurderet. Turkmenerne var ganske heldige med at få 2-1 hjemme imod Singapore i sidste runde i denne turnering og tabte endda i juni hjemme til det samme Bahrain-hold, som Taiwan slog med 2-1 hjemme i sidste runde, ganske vist svineheldigt, men som en almindelig illustration af, at det går bedre for taiwanesisk fodbold end længe set holder det fint – måske en splash-effekt af fastlandskinas store satsning på fodbold i disse år. Nogle taiwanesiske spillere befinder sig i periferien af kinesiske storhold, hvor usandsynligt det så lyder, for det er kun for at please kineserne, at Taiwan i internationale sportssammenhænge går under navnet Chinese Taipei.

Turkmenistan er fortsat et væsentligt stærkere hold end Taiwan, men det beror mest på, at fodboldtraditionerne er længere og mere etablerede i det centralasiatiske land. Turkmenistan kan ikke fremvise lige så god form for indeværende år som Taiwan kan og har ikke holdt et clean sheet siden en 1-0 hjemmesejr over Guam for over to år siden. Taiwaneserne var helt overmatchede i deres sidste udekamp hvor de blev kørt over med 5-0 af Bahrain, men er ellers begyndt at præstere bedre også på fremmed græs. Udebaneresultaterne har ellers til alle tider været en taiwanesisk achilleshæl, men kampen imod Bahrain er den eneste gruppekamp, som man ikke har scoret i.

Nok så væsentligt, så er der kun ét point, der skiller de to hold ad. Ingen hold i gruppen er usårlige og Taiwan fremstår som et hold med øget selvtillid, nok også takket være den endnu forholdsvist nye coach White, der tidligere har udrettet bemærkelsesværdige ting med Guam. Med alt at spille for hos begge hold har vi lov at håbe på en åben kamp – over 2.5-odds antyder det, men som man kan se på 1X2-odds er favoritrollen vægtet voldsomt tungt, også for tungt, på Turkmenistan. I stedet for et langskud efter taiwanesiske points prøver vi et mere forsigtigt nik i retning af ø-kineserne gående på, at begge hold vil score i denne kamp.

Liga: Asian Cup kvalifikation, Gruppe E
Spilbar ned til: 1.96