Sportsgren: Fodbold
Udbyder:
Spil her
Dato: 8. oktober, 2016 13:00
Kamp: Timor-Leste - Chinese Taipei
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.70
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet

Giganternes møde i den underligt oversete præ-kvalifikation til Asian Cup 2019 som er den asiatiske analog til EM og Copa’en.

For lige at sætte navnene på plads, så er Timor-Leste det ganske lille land, som vi herhjemme kender som Østtimor, og Chinese Taipei er det samme som Taiwan. Inde på din bookmakers sider vil du sandsynligvis finde kampen under det samme navn, som jeg har givet den her – altså Timor-Leste – Chinese Taipei.

Terminologien kan synes ligegyldig, men dette er faktisk et bet, der læner sig op ad formalia – selv om man ikke kan se det på holdrækkefølgen, så spilles kampen på Taiwan, i østatens næststørste by Kaohsiung. Returopgøret, der afvikles allerede tirsdag, spilles sammesteds, sandsynligvis fordi Østtimor ikke kan stille med de nødvendige faciliteter til en international kamp – ja, det er et meget lille land, vi har med at gøre her, kun et trin eller to højere oppe ad stigen end nationer som Guam, Maldiverne m.fl.

Østtimors resultater i international sammenhæng har ikke været noget særligt siden landet opnåede uafhængighed fra Indonesien for en håndfuld år siden. Øboerne har ikke vundet i deres sidste elleve landskampe og har ikke scoret i deres sidste syv.

Taiwan er heller ikke et regionalt powerhouse, i hvert fald ikke i fodboldsammenhæng, men råder dog over et rimeligt landshold, der har tre sejre on the trot, senest en 3-2 hjemmesejr over Macao, i lighed med Timor-Leste også en ex-portugisisk koloni, som jeg helt instinktivt vil placere ca. på niveau med Østtimor. Spiller for spiller vil jeg, med mit indrømmet yderst begrænsede kendskab til de to landes trupper, vurdere Taiwan som en smule stærkere end Østtimor på de fleste pladser. De fleste taiwanesiske spillere tjener deres penge i den hjemlige liga, men der er en lille håndfuld, der spiller i fastlandskinas stedse bedre liga, og endda et par stykker i udkanten af belgiske og portugisiske førstehold. Blot for at beskrive niveauet.

Østtimors spillere kommer alle fra den hjemlige turnering, og hvor det lusofone land for nogle år siden forsøgte sig med at naturalisere adskillige brasilianske spillere til sit landshold, så fik man et så tilpas hårdt rap over nallerne fra den regionale fodboldorganisation AFC til, at dén praksis er ophørt igen.

Dette er på ingen måde et stensikkert bet. Begge lande har udspillet deres rolle i Asian Cup-kvalifikationen – har dog begge mindre regionale turneringer senere på efteråret at se frem til – hvorfor det ikke er sikkert, at holdene vil tage denne kamp seriøst. Men dén faktor bør veje lige tungt i begge retninger. Det er hovedsageligt den oversete hjemmefordel og Taiwans på det seneste okay resultater der gør, at jeg finder værdi i ‘ude’-sejren.

Liga: Asian Cup 2019 kvalifikation

Spilbar ned til: 2.50