Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 19. december, 2017 2:00
Kamp: Oklahoma City Thunder - Denver Nuggets
Spiltype: Handicap - Inkl. OT
Udfald: Thunder -4,5
Odds: 1.84
Spilbar ned til: 1.75
Status: Tabt

Thunder har været denne sæsons klare skuffelse. I offseason var de ude og få fat i to stjerner, i Carmelo Anthony og Paul George. For de to måtte de slippe Enes Kanter, Doug McDermott, Victor Oladipo og Domantas Sabonis. På alle måder virkede det som to genistrege af Sam Presti, Thunder’s GM. Virkeligheden har dog været en anden, og mens eksempelvis Oladipo spiller som en all-star i Indiana, har hverken George eller Anthony slået til, som man håbede det. Alle havde forventet, at der ville være startvanskeligheder, det er næsten selvsagt når man tilknytter to super stjerner og i forvejen har den forsvarende MVP. Nu er sæsonen dog snart 30 kampe gammel, og det har ikke rigtig spillet for dem på noget tidspunkt endnu. Hvorfor vælger jeg så at gå med et Thunder handicap? Forklaring følger.

Denver Nuggets ligger sollidt i slutspilsbilledet. Det skyldes hovedsagligt en god hjemmebane i Denver. Jeg ikke synderligt imponeret over dem, når de har spillet i fremmede arenaer. Og det faktum, at kampen i nat bliver spillet i Oklahoma, er en væsentlig faktor for spilforslaget. Nuggets har spillet 16 udekampe og kun vundet 5. Fællesnævner for de fem modstandere har været, at ingen af holdene er specielt gode. Hawks, Nets, Kings, Magic og Pistons. Jovist, Pistons er femte seed i øst, men Nuggets mødte dem, da de havde tabt 6 kampe i træk og var nede i et voldsomt hul.
Ellers er det blevet til nogle grimme nederlag på udebane for Nuggets. De har ikke tabt en kamp uden, at det har været med minimum 6 points. Senest tabte de med præcis 6 til Celtics, men det skete i en kamp, hvor de outreboundede Celtics med 18 rebounds. 20 offensive rebounds blev det til og +10 afslutninger mere end Celtics. Med sådanne favorable statistikker er det nærmest sværere at tabe end at vinde. Nu skal de møde et af ligaens bedste forsvarshold i Thunder, der ligger i den bedste tredjedel, hvad angår tilladte modstander rebounds. Dvs. Nuggets skal nok ikke forvente at vinde rebound statistikken med +20 igen, og derved få så markant flere skudforsøg.

Thunder har en af ligaens største hjemmebanefordele qua deres vilde tilhængere. I denne sæson har de spillet 13 kampe og vundet 9. Nederlag er faldet til Timberwolves, på en half-court buzz beater fra Wiggins, til Celtics, hvor man førte med 18 ved pause, til Pistons, hvor man taber med 1 points og senest til Hornets. Dvs. 3 af de 4 nederlag kunne realistisk set godt have været sejre. Over en hel NBA-sæson kan man altid være klog og sige ”hvis og hvis”, men her er i hvert fald tre situationer, som med lidt positiv varians kunne have været sejre.
De 9 kampe Thunder har vundet på hjemmebane, har været med et snit på 11,6 points. I blot 2 ud af 9 sejre er denne spread ikke blevet dækket ind – mod Spurs og Timberwolves (2. kamp)
De to hold har mødt hinanden en gang i indeværende sæson. Her vandt Nuggets med 8 points, i Denver. Og keyword her er ”Denver”. For som jeg har været inde på, så har Nuggets levet på deres gode hjemmebane og til gengæld været skidt kørende ude. Til denne kamp havde Nuggets også Paul Millsap at gøre brug af, som spillede flest minutter (40) af alle Nuggets spillere. Skade i håndledet har dog holdt ham ude i mere end en måned og han kommer heller ikke til at spille i nat.

Thunder tabte senest og afsluttede dermed et hårdt udeprogram med 3 kampe på 4 dage. Nu har de haft et par fridage, de kommer hjem til Oklahoma og spille foran deres fanatiske fans. Det lugter langt væk af, at Thunder dækker spreadet i nat.

Note: Adams har haft problemer med en hjernerystelser og det er uvist om han spiller. Hvis han bliver erklæret klar, har vi et super spil og der værdi til 1.70-ish.