Sportsgren: 5
Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Basketball
Dato: 17. juni, 2013 0:00
Spiltype: U/O 177.5pts
Udfald: Over 177.5pts
Odds: 1.31
Status: Vundet

San Antonio Spurs vs Miami Heat : Over 177,5 point til 1,31 hos Betfair af Tristan

USA, NBA, Play Off, The Finals, Game 5. Spilles mandag d. 17/06 kl. 02.10.
Kan følges på DK4 kl. 02.00.

 
Game 1: Heat vs Spurs 88-92

Game 2: Heat vs Spurs 103-84

Game 3: Spurs vs Heat 113-77

Game 4: Spurs vs Heat 93-109

 

Game 5. Da jeg så Game 4 natten til fredag sad jeg og kastede med alt, hvad der kunne kastes med. Sjældent har jeg fejlbedømt en kamp så meget, som den kamp. Nu får vi så se, om jeg har bedre styr på de kommende 2 kampe. Dette er i sandhed en serie, der er svær at blive klog på. Når man tror det ene hold er nede, popper de op igen som den berømte trold af en æske. Når man tror, at det andet hold har totalt styr på, hvordan det første hold skal spilles, smider de bolde væk i et tempo, der ville være en damehåndboldkamp værdigt. Og her skal det tilføjes, at jeg godt kan li’ damehåndbold, for der er penge i spillet. 🙂

Efter 4 succesfulde “under” bets i træk sadler jeg nu om til Game 5. Jeg synes efterhånden der bliver scoret så mange points i kampene, at det giver god mening at spille “over 177,5 point” til odds 1,31 før kommission, som Betfair tilbyder til nattens kamp. Betfair er rimeligt alene om linien, i hvert fald hvad angår bookmakere med dansk licens. Jeg synes absolut der er værdi og vil godt give spillet 80% sandsynlighed for at holde. Det kan virke af meget, men holdene er i denne serie gået over den foreslåede linie i 4 af 4 kampe og 5 af 6 kampe for hele sæsonen. Kun kampen der blev spillet i San Antonio d. 31. marts, hvor Heat vandt 88-86 uden LeBron James og Dwyane Wade gik under linien for dette spil.

Jeg vil ikke prøve at forudse, hvem der vinder kampen. Jeg synes det er et lotteri og odds er sat ganske fint efter min mening. Uanset at jeg anser Heat for det bedste hold netop nu, så synes jeg ikke odds under 2 er spilbare i denne situation. Så hvis man absolut VIL spille på vinderen i nattens kamp, må det være i retning af Spurs, men igen, jeg vil ikke anbefale det i denne analyse. Jeg er som vanligt til et point spil, da det virker til, at det er her der er en chance for at lave lidt penge.

Som jeg har set serien har det været 4 kampe med helt jævnbyrdige 1. halfs, hvorefter det ene hold har trukket fra i 3. quarter. Undtagen kamp 1, der var lige helt til sidste øjeblik. Hvem der har dagen fysisk, spillemæssigt og hvad angår at ramme skudene virker som plat eller krone. Men de seneste 3 kampe har det ene hold rundet de 100 point og så er der ikke så langt til 177,5 point totalt. Vi får se, hvad nattens kamp byder, men jeg tror meget på spillet.

Der er en del usikre momenter før nattens kamp:

Er Tony Parker virkeligt skadet og hvad gør Spurs, hvis han er det? Det vil virkeligt sætte Spurs i et alvorligt dilemma efter min mening. Han er utroligt vigtig for deres hold.

Kan Dwyane Wade fortsætte sin opblomstring? Efter at have været halvvejs usynlig i de første 3 finalekampe, var han efter nok sit holds bedste i Game 4. Knæskade? Den var åbenbart forsvundet i Game 4.

Kan Neal og Green fortsætter deres vanvittige 3-points procenter? Disse to spillere har scoret vilde procenter og ofte på skud, mange ikke engang ville forsøge. Kan de virkeligt fortsætte eller kan Heat dæmme op for det helt eller delvist, som de havde held med i Game 4.

Spiller Heat igen “fast ball” med de mindre spillere? Chris Birdman Andersen kom for eksempel slet ikke på banen i Game 4. Man valgte åbenlyst at gå med de “lette” og hurtige spillere frem for for de tunge og langsomme.

Det kunne være fedt med en kamp, hvor der igen (som i Game 1) bliver spillet helt til sidste fløjt. Og ikke bare til det ene hold er for langt foran til, at det andet hold vil forsøge at hente dem igen. Vi skal have noget spænding til sidste sekund, tak. Det er mit ønske for Game 5. Udover naturligvis “over 177,5 point”. God kamp til alle.

Sandsynlighed: 80%. Value ved 1,31: 103,56. Spilbar ned til 1,265 før kommission. 1,25 efter kommission.

Send som sædvanligt ikke hele rullen afsted.

God kamp og happy betting.
Tristan