Sportsgren: Fodbold
Udbyder:
Spil her
Dato: 20. september, 2016 17:30
Kamp: Stuttgart - Eintracht Braunschweig
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Braunschweig (Asian 0)
Odds: 2.60
Spilbar ned til: 2.40
Status: Tabt

Hvis man tror på ny manager-effekten skal man holde sig væk fra dette bet. Stuttgart-manager Luhukay tog sit tøj og gik i sidste uge efter en okay men alligevel ikke helt tilfredsstillende start på tilværelsen i 2. Bundesliga med 2 sejre og 2 nederlag. Siden fredag har den tidligere assistent Olaf Janssen stået i spidsen for Stuttgart, men han bliver tilsyneladende ikke en permanent løsning.

Janssen debuterede i lørdags med en udesejr over kriseramte Kaiserslautern. Er Stuttgart ved at være på sporet til den genoprykning, der forlanges og forventes af klub og fans? Givetvis, men odds tilsiger, at det ikke er dér, vi skal lægge vores penge. Braunschweig er i formidabel form i en liga, hvor stabil form gennemgående er en mangelvare. Der er slet ingen tvivl om, at brunsvigerne før eller siden vil løbe ind i en resultatmæssig krise. Af alle modstandere, som holdet fra Niedersachsen har mødt frem til nu må Stuttgart ude bestemt betegnes som den vanskeligste.

Men med de besværgelser til en side må man bøje sig i støvet for Braunschweig. Løverne har præsteret fremragende frem til nu; råder over såvel 2. BLs bedste forsvar som det farligste angreb, og har efter 5 runder ikke sat point til. Den selvtillid, som fem ligasejre på stribe giver kan være guld værd imod et Stuttgart-hold, der fortsat virker lidt bløde i det og kun har holdt ét clean sheet i deres fem ligakampe indtil nu. Det enlige clean sheet kom så imod Kaiserslautern, men de røde djævle kan dårligt lave en bule i en blød hat for tiden, hvorfor det ikke nødvendigvis er en indikator for en forbedret defensiv hos nedrykkerne.

Jeg tror, at det ubønhørlige krav om genoprykning kan vise sig at være en ulempe for Stuttgart, der er nødt til at komme frem på banen og skabe kampen hvor Braunschweig kan gå mere defensivt til værks og vente på, at hjemmeholdet blotter sig. Faktisk lidt af en ønskeposition for et tophold.

Intet af det ændrer dog på, at Stuttgart er berettigede favoritter. Spiller for spiller er sydtyskerne et bedre og dyrere hold end Braunschweig, og hvis eller når de får forløst potentialet kunne de snildt køre brunsvigerne over. Men værdien ligger i min bog entydigt på, at Braunschweig som minimum ikke taber.

Der er ingen nævneværdige fravær hos de to hold.

Liga: Tyskland 2. Bundesliga

Spilbar ned til: 2.40