Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Tipico
Spil her
Dato: 31. oktober, 2016 20:15
Kamp: St. Pauli - Nürnberg
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.65
Spilbar ned til: 2.56
Status: Tabt

Krisen kradser i St. Pauli. Pointhøsten er på skaldede 5 styks efter 10 runder. Det er ikke for sent at få vendt skuden i den endnu forholdsvist unge turnering, men de knastørre kendsgerninger fortæller os, at Hamburgholdet ikke har fået point i deres sidste fem betydende kampe, og ikke har vundet i deres sidste syv. Og selv om resultaterne er lidt bedre på hjemmebane, så har Millerntor endnu ikke vist sig nær så stærk som den var i sidste sæson.

Efter en jævnt håbløs sæsonstart er Nürnberg kommet fint efter det med fire ligasejre i træk. Godt nok tabte man i onsdagens pokalkamp imod Schalke04, men det var nærmest som forventet, og med 2-3 bød sydtyskerne Gelsenkirchen-mandskabet god modstand. Dessinerne fortæller, at St. Pauli præsterede okay i deres pokalkamp tirsdag imod Hertha, men man kom med et 0-2 nederlag ikke længere end Nürnberg gjorde.

Hos Nürnberg er topscorer Burgstaller kommet godt i gang efter en sløv start; for St. Paulis vedkommende skyldes de dårlige resultater ikke mindst, at man har mistet flere af sidste sæsons profiler – f.eks. løber Lennart Thy rundt nede i Bremen nu – holdet er simpelt hen spiller for spiller ringere, end det var sidste år. Til sammenligning har Nürnberg stort set kunnet holde sammen på grundstammen af sidste sæsons trup – og i øvrigt fik man da også tre points med hjem fra Millerntor sidste gang man besøgte St. Pauli.

Der er ikke det helt vilde at bemærke til team news. St. Pauli har visse defensive problemer, og til kampen imod Herta sad topscorer Bouhaddouz ude hvorfor jeg regner ham som tvivlsom. Hos Nürnberg er såvel forsvarer Bulthuis og midtbane Möhwald tvivlsomme med skader efter kampen imod Schalke; særligt førstnævnte vil i givet fald være et stort savn.

Liga: Tyskland 2. Bundesliga

Spilbar ned til: 2.56