Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Danske Spil
Dato: 17. august, 2015 19:00
Kamp: Sønderjyske - Hobro
Spiltype: Matchodds
Udfald: Hobro +0.5
Odds: 2.10
Status: Tabt

Jeg ved godt, at Hobro har mistet en del rigtig gode spillere og får det svært i denne sæsons Superliga – men at se Sønderjyske så langt under 2.00 for hjemmesejren, det er mere end tankevækkende…og noget, vi skal spille imod her.

Indrømmet, Hobro så meget skidt ud i de første to kampe i denne sæson, men så opblomstrede man mod Brøndby – som man plejer – for derefter at spille en uskøn, tæt kamp mod Viborg. Holdet skal nok kæmpe for at undgå nedrykning efter at have mistet utrolig meget kvalitet i spillere som Hvilsom, Thomsen og Berggreen, og de er handicappet offensivt i Antipas’ fravær – men de kæmper med deres fysiske våben, og det er dyder, de kan få brug for i dette opgør.

Sønderjyske har haft en lidt svingende start på sæsonen, men høstede på papiret forrygende 4-0 ude over Esbjerg i den seneste runde, og det synes jeg, at markedet overreagerer en del på. Sønderjyske havde ikke meget at byde på offensivt i 1. halvleg, men lukrerede effektivt på Esbjergs kollaps, og vestjydernes defensive bundniveau er meget lavt – det ramte man så i anden halvleg. Sønderjyske får væsentligt sværere ved at styre en kamp mod en Hobro-defensiv, der vil lure på kontrachancer og dødbolde.

Sønderjyske er ikke noget stærkt hjemmehold, bekræftet af 2-8-6 stats fra den seneste sæson – så derfor må jeg indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå et odds på 1.70-1.80 på 1-tallet mange steder i markedet. Jeg kan ikke se, at Sønderjyske skal være mindre end 2.00 på hjemmebane mod noget hold i Superligaen, ikke med mindre der er særlige omstændigheder, eller før deres hjemmebanestats bliver dramatisk bedre.

Det skal på minus-siden siges, at Sønderjyskes gutter kommer med gejst efter prestige-sejren over Esbjerg, og at Thomas Dalgaard – hvis han spiller med sit småskadede knæ – har styrket offensiven.

Jeg giver dog Hobro mindst 50% chance – måske endda et par procenter mere – for at få point med hjem fra Haderslev, og så er 2,10 et fint odds.

Superligaen
Spilbar ned til 2.05