Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 19. oktober, 2017 21:05
Kamp: Skënderbeu Korçë - Partizan Beograd
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.40
Spilbar ned til: 2.28
Status: Tabt

Europa League Gruppe B, 3. runde.

Dette opgør er måske ikke helt så let at læse som det ser ud til. Skenderbeus kvaliteter særligt på hjemmebane må ikke undervurderes, heller ikke imod et Partizan-hold, der i lighed med serbisk fodbold i almindelighed er på vej frem efter flere års beskedne resultater. Normalt ville jeg også vurdere ufafgjort-risikoen til at være for stor til, at denne kamp ville være et almindeligt 1X2-bet værd.

Men både albanerne og serberne har kun ét point hver efter de første to runder og har ikke råd til at sigte efter en pointdeling hvis man ikke vil distanceres yderligere af gruppens tophold fra Kiev og Young Boys. Partizan er et glimrende udehold, der trives godt med at overlade bold og initiativ til en modstander, som man så kan straffe på omstillinger, næsten klassisk østeuropæisk. Imod et albansk hold, der nok har den taktiske disciplin på plads men som rent teknisk højst er middelmådige og i hvert fald serberne underlegne kan det nemt vise sig at være udslagsgivende.

Skenderbeu er ofte leveringsdygtige i dårlig stemning på hjemmebane, men da kampen er henlagt til et andet stadion, nemlig i Elbasan små 80 klicks fra Korçë vil det nok lige tage toppen af de albanske hjemmefans’ anstrengelser, også selv om det er et serbisk hold, der kommer på besøg, og derudover har jeg tilladt mig at gå ud fra, at lige netop Partizan er ekstra hærdede hvad fjendtligtsindede udebaner angår. Det vil ikke gå Beograd-mandskabet på, måske endda tværtimod.

Skenderbeu er indrømmet i fin form, men den albanske liga er ikke lige så god som den serbiske, og, som antydet ovenfor, kan det godt vise sig at være et handicap for albanerne, at de selv skal skabe kampen. Uafgjort er fremdeles en risiko, og da der også er stor mulighed for, at vi får en hårdt spillet kamp at se kan vores spil også blive påvirket af fx. en udvisning, et straffespark eller lignende, men i den endelige vurdering bør serberne kunne leve op til den smalle favoritværdighed, som markedets odds for øjeblikket udtrykker.

Der er mig bekendt ingen skelsættende team news. Albanerne må tilsyneladende undvære midtbane Gavazaj, der er skadet, ligesom midtbane Kosovic er ude af billedet hos serberne med en langtidsskade.

Liga: Europa League Gruppe B
Spilbar ned til: 2.28