Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 3. august, 2017 20:00
Kamp: Skënderbeu Korçë – Mladá Boleslav
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.55
Spilbar ned til: 2.45
Status: Tabt

3. runde i EL-kvalifikationen, 2. kamp efter 2-1 i Tjekkiet sidste uge. Denne analyse bygger på en helt ligetil aflæsning af resultatet af den første kamp, samt min egen vurdering af styrkeforholdet imellem de to hold baseret på de nogenlunde fyldige uddrag af kampen i sidste uge, som jeg har set.

For så vidt det sidste angår, så er der i mine totalt neutrale gambler-øjne slet ingen tvivl om, at tjekkerne er et bedre hold end albanerne. Boleslav dominerede den første kamp stort på alle parametre – teknisk, taktisk og fysisk har tjekkerne mindst ét gear mere end albanerne. Hjemmeholdet spillede sig frem til afslutninger næsten efter behag og var reelt uheldige kun at score to mål. I den anden ende af banen var man også uheldige at lukke albanerne ind i kampen via et selvmål (et afrettet skud), omend man med en sen scoring dog formåede at sikre sig alle tre points.

Men netop 2-1 resultatet fra første kamp giver os et fint lille væddemål i retning af endnu en tjekkisk sejr. For hvor tjekkerne i enhver henseende har serveretten efter det første opgør, vil de så risikere bare at køre klokken nedad i 90 minutter? Med et albansk udebanemål på tavlen, hvor ufortjent det så var, så kan man dårligt risikere, at Skënderbeu laver et mål, måske endda på et tidspunkt, hvor der ikke er meget tid tilbage. Jeg tror snarere, at Boleslav vil sigte efter at komme foran for at undgå slige ubehageligheder. Risikoen for vores væddemål er derfor nærmere, at Boleslav kommer foran 1-0 som bestilt, men at albanerne så udligner til 1-1 sent i kampen, for sådan et resultat kan tjekkerne jo fint leve med.

Men dén risiko mener jeg udtrykkes fint af oddset. Vi er fremdeles ude i et spil, der kun vil gå hjem under halvdelen af tiden, og det ønskede resultat er kun den ene del af begrundelsen for dette bet. Den anden del er den klasseforskel, som jeg mener, at der er tale om. Hjemmefordelen udligner den lidt – jeg er slet ikke i tvivl om, at Skënderbeu Stadion er et gudsforladt hul i jorden – og det taler også imod vores spil, at tjekkerne kan nøjes med mindre end en sejr. Men helt fjerner værdien gør det ikke.

Der er mig bekendt ikke de store team news. Hos Skënderbeu betegnes både angriberen James og midterforsvareren Jashanica som tvivlsomme. Boleslav må undvære forwarden Chramosta.

Liga: Europa League, kvalifikation
Spilbar ned til: 2.45