Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Dato: 26. marts, 2014 0:00
Kamp: Sevilla - Real Madrid
Spiltype: Målscorerspil
Udfald: Cristiano Ronaldo scorer mindst to mål
Odds: 3.20
Status: Tabt

Kendere af Cristiano Ronaldo vil vide, at han altid raser efter et nederlag og skyder skylden på alt andet end egen indsats, men det er også meget sjældent, at han leverer anonyme indsatser to kampe i træk.

Ronaldo møder sin suveræne yndlingsmodstander fra Sevilla, som i de sidste seks kampe spillet de sidste tre år har tilladt Ronaldo at score uhyrlige 14 (!!) gange. Tre hattricks og en enkelt fire-måls kamp er det blevet til, og selvom Sevilla er velkørende med Europa League-kvartfinale og fem sejre i træk, så har deres forsvar set skrøbeligt ud tidligere på sæsonen, bl.a. med 1-4 hjemme mod Barcelona og specielt i den omvendte kamp, hvor Real vandt med hele 7-3 hjemme efter netop at have tabt til Barcelona i opgøret forinden.

Revanchelystne Ronaldo bør være med til at sænke Sevilla i aften, og mindst to mål fra hans side vil ikke være noget særsyn. Over tre gange pengene er ganske spændende.