Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 28. marts, 2017 19:30
Kamp: Saudiarabien – Irak
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Saudiarabien (Asian -1)
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 2.00
Status: No bet

VM-kvalifikation Asien.

Et tip, der er baseret på en småbitter erkendelse af, at Saudiarabien fremstår markant stærkere, end jeg antog for blot nogle få dage siden.

Jeg var selv ude i et spil på, at Thailand ville få noget ud af deres hjemmekamp imod sauderne i torsdags. Hovedsageligt fordi sauderne havde store problemer med at bryde thaierne ned i det omvendte opgør i september sidste år og kun vandt på et sent og enligt mål. I stedet slog sauderne Thailand med 3-0 i en næsten mekanisk og usvigeligt sikker nedspilning. Saudiarabien ligger dermed nummer 1 i gruppen.

Men der skal tre points i skabet imod Irak hvis man vil være sikre på at forblive i toppen da den nærmeste konkurrent Japan møder førnævnte Thailand hjemme og må formodes at vinde. Jeg tillader mig at gå ud fra, at sauderne, der er trupmæssigt styrkede, vil gå helhjertet efter alle tre points af samme grund hvorfor jeg har valgt en halvhård -1-linie: Hellere fortsætte de gode takter og holde speederen i bund, snarere end at risikere en sen irakisk udligning.

Irak må regnes for et noget bedre hold end Thailand og har egentlig gjort det okay på det seneste. Torsdagens ‘hjemme’-kamp i Teheran imod Australien endte således 1-1, en stor skuffelse for Socceroos, Irakerne er vante til at spille deres hjemmekampe i Iran og kan således i en vis forstand og til en vis grænse siges at være immune overfor andre holds hjemmefordel, men i Jeddah er man i enhver forstand på udebane, blandt andet på grund af de anspændte forhold mellem de to lande.

Nøjes vi med at kigge på resultaterne fra VM-kvalifikationen så har Irak kun én sejr, hjemme imod ovennævnte Thailand, og så det ene point fra kampen imod Australien. Irakerne har tabt deres øvrige fire gruppekampe. Ganske vist slog irakerne Iran ude i en venskabskamp i lørdags, men det var på den ‘normale’ hjemmebane i Teheran, og altså kun en venskabskamp. I det samlede billede kan jeg ikke komme uden om en ret betydelig forhåndsfordel til sauderne begrundet i team news, udvidet hjemmefordel samt en gruppestilling, der inviterer til angreb fra første fløjt.

Sauderne er klart styrkede på team news-siden idet midtstopper og anfører Hawsawi vender tilbage fra karantæne ligesom også højreback Fallatah returnerer fra en dag i straffeboksen.

Irakerne må se bort fra den offensive kantspiller Justin Meram, der har visumproblemer og er desuden let svækkede i defensiven hvor sauderne blot har et par marginalspillere ude med skader.

Liga: Asien VM-kvalifikation

Spilbar ned til: 2.00