Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 6. maj, 2016 18:30
Kamp: Rostov - Lokomotiv Moskva
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.35
Spilbar ned til: 2.22
Status: Vundet

I disse tider bliver snart sagt enhver outsider sammenlignet med Leicester, der på overraskende vis sikrede sig det engelske mesterskab for nogle dage siden. Men en sammenligning mellem Rostov og rævene fra Leicester er ikke helt ved siden af: Indtil denne sæson hørte Rostov ikke traditionelt til i toppen af RPL – de spillede f.eks. nedryknings-playoff sidste sæson – og helt frem til i dag lukrerer vestrusserne på, at modstanderne (og odds-sætterne) undervurderer dem.

På hjemmebane er Rostov formidable. De er således det eneste tilbageværende hold i Vitskaya’en, der er ubesejrede hjemme, og hvor man kun sjældent går amok i målorgier er forsvaret med afstand det bedste i den russiske liga. Særligt hjemme, hvor man lukker under 0,5 mål ind per kamp. Den lidt forsigtige tilgang til kampene har sikret Rostov en topplacering. Ganske vist kaster den defensive taktik lige lovligt mange uafgjorte kampe af sig, og på udebane er Rostov ikke noget særligt.

Lidt overraskende tabte man sidste rundes udekamp til Mordovia, men i dén kamp var profilen Azmoun kun netop vendt tilbage fra en skade – fik kun knap ½ time på banen, nok til at score et mål – og imod hold, der graver sig ned og spiller defensivt har Rostov før haft problemer. Man har også før haft det svært med at forvalte en favoritrolle, især når man har været nummer 1 i rækken, men lige for øjeblikket ligger dét pres på konkurrenterne fra CSKA.

Men meget påfaldende og afgørende vigtigt i min vurdering af denne kamp, så har Rostov gjort det glimrende imod Vitskaya’ens andre tophold. CSKA, Zenit og Spartak – i dén rækkefølge – er alle blevet ekspederet hjem fra Olimp-2 med nederlag i bagagen. Vi skal næsten et halvt år tilbage i tiden for at finde Rostovs sidste hjemmebane-pointtab i en betydende kamp. Det er min forventning, at Lokomotiv vil komme til Rostov med en forhåbning om at tage tre points med hjem til Moskva. Måske er afstanden op til CSKA og netop Rostov for stor til, at Lokomotiv kan nå at blande sig i mesterskabskampen igen, men hvis ellers man holder tungen lige i munden har man fortsat Europa League-pladser inden for rækkevidde.

Lokomotivs sæson har været slingrende. Det har helt sikkert kostet points i den hjemlige liga, at man har været med i Euro League. Siden vinterpausen, hvor man da også røg ud af EL, har formen dog været udmærket, omend man gennemgående også har mødt lidt svagere modstandere end f.eks. Rostov. Og i sidste runde gik det galt da man tabte 0-2 hjemme til lokalrivalerne fra Spartak.

Lokomotiv er medgivet RPLs bedste udehold, bestemt et fare-tegn ved dette bet, men som angivet vurderer jeg, at det vil være til Rostovs fordel, at Lokomotiv antageligt kommer med en offensiv indstilling: Rostov er livsfarlige på kontra og kan godt lide at overlade initiativet til modstanderne og så slå til når lejligheden byder sig. Hvis Rostov skulle have været oppe imod et bundhold, der kom til Olimp-2 efter et enkelt point ville sagen have stillet sig ganske anderledes.

På fraværsfronten har Rostov højreback Kalachev i karantæne hvor Lokomotiv har midterforsvareren Pejcinovic i straffeboksen. Desuden formodes Lokomotiv fortsat at måtte undvære midtbanespillerne Maicon og Grigoriev. Der er lidt modstridende dessiner gående på, at Lokomotiv muligvis også må undvære Shishkin på højreback samt N’Dinga på midtbanen, hvilket naturligvis vil være godt for vores bet, men da jeg ikke har kunnet få bekræftet disse mulige fravær har jeg i min vurdering regnet med, at de er klar.

Liga: Rusland Premier League

Spilbar ned til. 2.22