Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 31. oktober, 2017 20:45
Kamp: AS Roma - Chelsea FC
Spiltype: Match odds
Udfald: X
Odds: 3.50
Spilbar ned til: 3.33
Status: Tabt

Champions League, Gruppe C, 4. runde.

Dette er et rent tabel-bet, ikke en nøje vurdering af de to holds indbyrdes styrker og svagheder. Som kortene er faldet i denne gruppe er en pointdeling nemlig lige, hvad der skal til for, at både Roma og Chelsea kan holde Atletico Madrid bag sig.

Særligt for Roma gælder det, at et nederlag vil lukke Atletico ind i kampen om avancement fra gruppen igen, et scenarie, som heller ikke Chelsea, der jo før er blevet sendt ud af CL af Simeones tropper, ønsker sig. Tværtimod vil fire points i de næste to kampe, dvs. den her omtalte og Chelseas udekamp imod Qarabag næste måned, være alt rigeligt til at sikre sig førstepladsen i gruppen og samtidigt være nok til at holde spanierne ude af billedet såfremt man sikrer sig mindst ét point i den sidste runde hvor man hjemme møder Atletico.

Det samme scenarie vil passe romerne fint – ét point imod Chelsea vil betyde, at man kan tage til Madrid efter et resultat, og selv med et nederlag i Spanien vil man fortsat have en god chance for at nå knockout-runden så længe Atletico ikke vinder i London.

Vi ender derfor summa summarum med en situation, hvor det i en vis forstand vil passe Chelsea bedre at ‘give’ Roma det ene point og dermed garantere, at italienerne tager andenpladsen med til næste runde, hvorimod man med en sejr over romerne, hvor kærkommen den end vil være, vil åbne døren til andenpladsen på vid gab for spanierne, der har en overkommelig hjemmekamp imod Qarabag i denne runde – og hvis man ligefrem taber til Roma, ja, så vil man finde sig selv i direkte strid med Atletico om andenpladsen hvad man formodentlig gerne vil undgå.

Tre points er stort set altid bedre end ét, men i den her opridsede stilling har vi en situation, hvor det er uendeligt meget vigtigere at undgå at tabe end det er at vinde. Det tror jeg vil præge kampen mellem de Di Francesco og Conte. Med alt at tabe og visse risici forbundet med at vinde tror jeg, at begge hold vil komme ud til denne kamp med livrem, seler, cykelhjelm og håndbremsen trukket. Det betyder ikke, at en pointdeling er et garanteret udkomme, faktisk langt fra. Men med mere eller mindre standard-odds på det rene kryds vover jeg gerne pelsen og kaster pengene efter en biscotto i Rom.

Liga: Champions League, Gruppe C
Spilbar ned til: 3.33