Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Danske Spil
Spil her
Dato: 9. november, 2017 1:00
Kamp: Detroit Pistons - Indiana Pacers
Spiltype: Andre Drummond antal rebounds
Udfald: Over 14,5
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.92
Status: Vundet

Andre Drummond har altid været kendt for at hive mange rebounds til sig. Dette skyldes hovedsagligt hans enorme fysisk. Han vejer på den gode side af 125 kg. og 210 cm., hvilket selvsagt giver ham gode betingelser inde under kurven.
I indeværende sæson har han snittet 14,6 rebounds. De 10 kampe er ikke en så stor sample, men hvis man kigger over hele hans karriere, modregnet hans rookiesæson, har han ikke spillet en sæson hvor han har snittet under 13 rebounds. Sidste år snittede han 13,8 og året forinden hed det tal 14,8. Kort fortalt, så er Drummond en af ligaens bedste reboundere.
Flere ting taler for, at jeg synes om spillet her. Pacers er ikke et specielt godt rebound hold. De har ganske vist lige fået Myles Turner tilbage, som taler imod spillet her. Med Turner inde under kurven, vil de dog også komme til at lave deres spil lidt om, dette skal jeg nok komme ind på senere. Rent statistisk ud fra rebounds placerer Pacers sig i den dårligste tredjedel, og sidste år var de blandt de fem dårligste hold til at rebounde i ligaen, og her spillede Turner 81 kampe.
Udover at Pacers ikke rebounder specielt godt, skyder de heller ikke særlig mange 3’ere hvilket også taler for spillet. Mange 3’ere betyder nemlig flere rebounds længere væk fra kurven qua boldens bue og fart. Ved at Drummond står meget inde under kurven vil der altså falde færre rebounds ned til ham. For at vende tilbage til mulig omlagt spillestil for Pacers i forbindelse på Turner comeback, så har det netop også noget med dette at gøre. Turner er bedst i posten, og i seneste kamp mod Pelicans var det tydeligt, at han blev forsøgt fodret herinde af hans medspillere. Det til trods for, at Pelicans er et af de mere fysiske hold i ligaen med b.la. Cousins og Davis, der både har størrelse og god bevægelighed. Så ved at have Turner tilbage i starting lineup vil der komme til at blive taget færre skud ude fra, som gavner chancerne for flere rebound inde under kurven – forhåbentligt til Drummond.