Sportsgren: 3
Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 18. juli, 2013 0:00
Kamp: Petrolul Ploiesti v Vikingur Gota
Spiltype: Both teams to Score?
Udfald: No
Odds: 1.39
Status: Vundet

Europa League-kvalens største favorit denne runde er Petrolul fra Rumænien, som tager mod det færøske sensationshold fra Vikingur Gøta. Færingene sendte sensationelt et usselt Inter Turku-hold på porten, men festen stopper allerede i første kamp for ø-boerne.

Jeg tvivler meget på, at Vikingur scorer, men napper glædeligt et “Both to score”-spil, da det jo også indebærer sensationsresultater som 0-0 og 0-1, og desuden giver præcis samme odds som “Holder Petrolul buret rent”.

Petrolul brugte mange penge på at stable et stærkt hold sammen inden sidste sæson, og resultatet var også glimrende med en tredjeplads til følge. Nok har man mistet sin topscorer Bokila, men andre bør stå klar til at tage over.

Færøske Vikingur har haft en sløj, sløj sæson i den hjemlige liga, hvor man ligger tredjesidst efter 15 spillerunder. Særligt holdets udebanepræstationer har været helt ad pommern til med et point i syv forsøg og en målscore på 2-16 – ikke ret imponerende, når vi tale den færøske liga.

Klubben er ikek nye i Europa League regi. I 2010 røg man ud med 0-7 til Besiktas, og sidste sommer tabte man med 0-10 (!) til hviderussiske Gomel. Holdet er stort set det samme fra sidste sæson, og må derfor påregnes at få det temmelig svært i 28 grader rumænsk varme ved kickoff, når man er vant til mellem 10 og 12 grader på Færøerne ved denne årstid.

Lavt odds, men i min bog skal Vikingur ikke være i nærheden af scoring i aften.