Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 13. juni, 2017 22:00
Kamp: Palæstina – Oman
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.60
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet

Kvalifikation til Asian Cup, gruppespil, 2. runde.

Egentlig kan jeg godt lide dette Oman-hold. Resultaterne har været udmærkede i år, og den hjemlige liga holder antagelig et godt niveau sammenlignet med ligaen på Vestbredden. Spiller for spiller er Oman formodentlig et lidt bedre hold end Palæstina. Omans altoverskyggende stjerne er målmand Al-Habsi, der til hverdag spiller for Reading i det engelske Championship. I første runde af gruppespillet storsmadrede Oman Bhutan med 14-0 hjemme i Muscat, og selv om Bhutan er et af klodens dårligste landshold, så er en sådan scorelinie dog alligevel exceptionel og kan reelt oversættes til, at Oman har et ekstra point i dette gruppespil hvor alt peger på, at de to øverste pladser skal fordeles mellem netop Oman og Palæstina og det tynde, hhv. meget tynde øl udgøres af Maldiverne og førnævnte Bhutan.

Den helt store udlignende faktor i dette match-up udgøres af hjemmebanen Faisal Al-Husseini International Stadium i nærheden af Jerusalem. Jeg kan personligt dårligt forestille mig et mere ubehageligt sted at spille en udekamp end Vestbredden – det skulle da lige være Gaza – heller ikke for et arabisk hold, og derudover er kunstgræsoverfladen på Al-Husseini efter sigende i nærmest påfaldende dårlig stand, en markant ulempe for Oman, der helst holder bolden langs jorden, hvor palæstinenserne sværger til en mere kontant og primitiv stil så vidt den smule, jeg har set til dem.

Det er nemlig en kendsgerning, at Palæstinas landshold også er i udmærket form. Man har vundet alle tre landskampe i år, senest 2-0 ude imod Bahrain i en opvarmings-friendly sidste tirsdag. Palæstina har ikke lukket et eneste mål ind i år, og så skal man skal lægge mærke til, at langt de fleste af palæstinensernes landskampe bliver spillet på fremmed græs. Når man differentierer i hjemme- og udebaneresultater dæmrer det nemlig for en, at Oman ikke er specielt sprudlende når de spiller ude. Godt nok fik de 3-0 ude imod Myanmar tilbage i november men det var også den første udesejr i næsten 1½ år.

Endelig er Oman ikke pressede til at vinde for enhver pris. Med 3 points og en målscore på 14-0 efter første runde og to overkommelige opgør imod Maldiverne, og en heller ikke særligt vanskelig udekamp imod Bhutan tilbage i posen er andenpladsen i gruppen opnåelig, og førstepladsen kan man også nå såfremt man slår Palæstina i returopgøret til marts næste år.

Det er småt med team news. Palæstinenserne må undvære angriberen Numan, der er all-time topscorer, men han har været væk fra landsholdet i over et år så det fravær kan ikke betegnes som en stor svækkelse.

Liga: Asian Cup kvalifikation
Spilbar ned til: 2.50