Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 20. april, 2021 21:00
Spiltype: Over 2.5 mål
Odds: 2.38
Spilbar ned til: 2.22
Status: Tabt

Jeg har ikke haft stort held med mine overspil på det seneste. Det er ikke svært at finde argumenter imod overen her: Farense er et af Primeira’ens mindst scorende hold; vi er så langt henne på sæsonen, at hvert et point tæller, og vejrudsigten lover regn hvilket kan dæmme op for de to holds offensiver.

Det kan også aflæses af odds. Markedet forventer over en bred kam, at dette bliver en målfattig affære. Men der er tilpas mange gode argumenter for mindst 2.5 mål til, at det er der, værdien skal findes:

Med tre nederlag i træk hver især må begge hold være interesserede i at bryde dødvandet og sætte en sejr på kontoen. Navnlig Farense har hårdt brug for points for at komme væk fra bunden. Chancerne er måske lidt bedre her end de har været i de sidste runder hvor man har været oppe imod stærk modstand.

Algarve-holdets chancer hviler især på den ustabile (men pletvist fremragende) Ryan Gauld. Det er en mulig streg i regningen, at forwarden Stojilikovic er tvivlsom med en skade, men det opvejes af, at målmand Defendi fortsat er skadet. For Pacos de Ferreiras vedkommende noterer vi os med tilfredshed, at de sidste fire hjemmekampe i træk er gået over den her foreslåede linie.

Og ja, det kommer til at regne, hvad det i øvrigt ofte gør på disse kanter – men det kommer ikke til at stå ned i stænger. Vi kan håbe på, at en våd men ikke nødvendigvis pløret bane i stedet vil sætte mere fart i spillet til fordel for vores bet.

I det samlede billede lander vi samme sted som mange gange før: Få mål er bestemt det mest sandsynlige udfald – men værdien er på tre eller flere kasser. Vi skal afsted på overen.

Liga: Portugal Primeira
Spilbar ned til: 2.22