Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 21. september, 2016 19:00
Kamp: Östersunds FK - IFK Norrköping
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Norrköping (Asian 0)
Odds: 1.88
Spilbar ned til: 1.73
Status: Vundet

Vi er på vej ind i den sidste fjerdedel af den dejligt kompakte svenske turnering hvor det udvalgte opgør står imellem oprykkerne fra Östersund og de forsvarende mestre fra IFK Norrköping. Ikke mange ville på forhånd have forventet, at dette ville være et topopgør, men det er det ikke desto mindre:

Östersunds har gjort det fremragende siden oprykningen i sommers. Jämtlænderne har draget stor fordel af, at deres hjemmebane Jämtkraft Arena ligger meget langt fra de fleste andre allsvenska holds revirer, således også fra Norrköpings. Der er over 700 klicks fra Norrköping til Östersund. Östersund har rækkens største gab imellem hjemme- og udepoints med hhv. 22 og 10 points i 11+11 hjemme- hhv. udekampe, hvilket kan oversættes til virkeligt godt og allerhøjst halvdårligt. Det er i respekt for Östersunds gode hjemmebane, at jeg vælger at gardere med et Asian handicap i stedet for at gå planken helt ud på den ellers fristende udesejr.

Man bør dog bide mærke i, at to andre tophold, nemlig AIK og Malmö FF, dog har formået at få tre points med hjem fra Östersund. Stærkere er den kunstgræsbelagte Jämtkraft Arena altså heller ikke. Kunstgræsunderlaget kan ellers genere mange hold, der ikke kan lide at spille på den type overflade, men det bør ikke påvirke Norrköping, der også spiller sine egne hjemmekampe på plasticgræs.

Mange havde regnet med, at Norrköpings allsvenska mesterskab sidste år ville være en enlig svale og at kampen om guldet igen ville stå imellem de klassiske storhold MFF, IFK Göteborg og måske AIK, især efter, at træner Janne Andersson i sommers forlod posten som manager for i stedet at overtage tøjlerne hos de svenske landshold. Men Norrköpings titelforsvar har indtil videre været overbevisende. Man ligger for øjeblikket nr. 1 med et to points gab ned til MFF.

Norrköping er fremdeles Allsvenskans sjældnest besejrede hold – 2 nederlag ud af 22 mulige – og er tillige rækkens næstbedste udehold idet AIK har lavet ét point mere på fremmed græs. Norrköping tabte to udekampe i april – til Falkenberg og ovennævnte MFF – og har faktisk ikke tabt en allsvensk kamp siden. På rene tal kunne man næsten spille dette bet blindt, men man skal selvfølgelig holde sig Östersunds gode hjemme-stats for øje, samt at Norrköpings rest-program bl.a. indeholder vanskelige udekampe imod Elfsborg og AIK.

Hos Östersund er angriberen Gero ude med en knæskade, en halvstor svækkelse, og defensiv midtbane Nouri har karantæne. Norrköping har et par spillere ude med langtidsskader, men de har været væk længe så det bør ikke trække noget fra deres chancer. Angriberen Carl Holmberg skulle være klar igen efter en skadespause, til gengæld har offensiv midtbane Bärkroth karantæne.

Liga: Sverige Allsvenskan

Spilbar ned til: 1.73