Sportsgren: Basketball
Udbyder: Unibet
Dato: 14. januar, 2016 21:00
Kamp: Orlando Magic - Toronto Raptors
Udfald: Over 193,5 points
Odds: 2.02
Status: Vundet

Anden NBA-kamp i sæsonen uden for USA’s grænser står for døren. Tilbage i december blev første kamp spillet i Mexico, og i aften er verdens største og bedste basketball-liga taget til Europa, nærmere bestemt London. Europa og London kombineret med NBA er lig underholdning, i hvert fald på pointtavlen. Der er historisk spillet 5 regular season kampe i London, første kamp i 2011, og her er der i snit lavet 218,4 points – uhørt høj total.

Det bliver første gang for Orlando Magic overseas. For Raptors er det ikke helt så uvant, da det er deres anden gang på den modsatte side af Atlanten. I de to kampe det er blevet til ligger snittet pr. kamp på 246 points – grotesk høj total. Det er nødvendigvis ikke så interessant og afgørende at kigge på disse kampe, da de ligger 4-5 år tilbage, men det giver alt andet lige et billede af, at det ikke går stille for sig når NBA besøger London.

De to hold ligger begge i toppen i kategorien points tilladt og i bund i kategorien points lavet. Det taler jo egentlig imod spillet, men kigger man lidt dybere i statistikkerne ligger begge hold alligevel et pænt stykke over den total vi bliver tilbudt til over odds 2. I Magics kampe kommer der i snit 198 points, og i Raptors kampe kommer der i snit 197 points.

De to hold har mødt hinanden en gang i indeværende sæson. Her vandt Magic 92-87. Det er altså klart under den total der bliver foreslået til aftenens kamp, men her er det også værd at bide mærke i, at Raptors havde deres dårligste skudprocent for sæsonen, da de blot skød 34,9%. Langt under deres normale niveau, som over hele sæsonen ligger på 44%. Magic lå trods sejren også under deres normale skudprocent.

Generelt er der også anderledes gang i scoringen når de to hold møder hinanden. I sidste sæson blev det til fire møder og her kom man over totalen tre ud af de fire gange. Over de fire kampe blev der i snit lavet 196 points, som i sig selv ligger over den tilbudte total.

Til kampen er Raptors’ DeMarre Carroll ude med en knæskade. Hos modstanderen Magic er Elfried Payton tilbage efter han har siddet ude med en ankelskade siden starten af Januar. Orlando har haft svært ved at få til at fungere i mellemtiden, hvor man i de fem kampe uden Payton ikke er kommet over 100 points. Han er altså tilbage og det er vigtigt for Magic.

Det er interessant at få tilbudt så fin værdi, når lokationen samt den underholdningsfaktor spillerne må føle sig forpligtet til bliver taget i betragtning. De to holds kampe er i snit begge over totalen og indbyrdes kommer der generelt set også points nok til at gå over.

NBA

Spilbar til 1,95