Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 7. december, 2016 20:45
Kamp: Olympique Lyonnais – Sevilla FC
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Sevilla (Asian 0)
Odds: 2.15
Spilbar ned til: 2.04
Status: No bet

Sidste runde i gruppe H og lidt af en nøglekamp: Med en sejr på to eller flere mål kan Lyon nå andenpladsen og henvise Sevilla til den Europa League, som andaluserne på det nærmeste har til evig ejendom. Et étmålsnederlag eller bedre vil sikre Sevilla adgang til knockout-runden for første gang siden 2010.

Og jeg vil gerne være med til, at Lyon skal være favoritter. Hjemmebanen er som oftest vigtig i Champions League, og de fleste kan nok huske, hvor dårligt det gik for Sevilla på udebane i sidste sæson. Men værdien er på udeholdet, eller som minimum på, at Sevilla ikke taber:

For det første må et matchbillede, hvor Lyon skal frem ad banen med det samme i håbet om at komme foran passe Sevilla glimrende. Andaluserne, der i parentes bemærket ikke længere er helt håbløse på udebane (faktisk aldrig har været det i europæiske turneringer), er et udmærket kontrahold, og vandt da også det omvendte opgør med 1-0 tilbage i september. Under Sampaoli har Sevilla i hvert fald glimtvis spillet virkelig god, offensiv fodbold, og det i en liga, der fortsat er en kende stærkere end den franske.

Jeg vil tilføje, at Lyon ikke er helt usårlige hjemme på Parc Olympique, hvor man bl.a. kun har vundet to af sine sidste fem hjemmekampe og ikke har holdt clean sheets i sine sidste fire. Med det pres, der kommer af, at man helst skal score mere end én gang må der næsten komme åbninger for andaluserne.

For det andet er der små elementer i team news (se nedenfor), der taler i Sevillas favør. Det kan kun betegnes som en svækkelse, hvis Lyon må undvære målmand Lopes, og noget tyder på, at Nasri måske bliver klar igen for spanierne.

Og selv om det fsv. ikke er et specielt stærkt argument for spillet, så må Sevilla for det tredje være meget ivrige efter at nå videre fra gruppespillet og måle sig med Europas allerbedste i stedet for de næstbedste i Europa League som man plejer – en turnering, der må være lidt old hat for andaluserne efterhånden. Så vidt jeg kan se sparede Sevilla flere mand i weekendens 1-2 nederlag til bundholdet Granada; bl.a. fik topscorer Ben Yedder kun ca. 20 minutter på banen.

Lyons skandalekamp imod Metz blev afbrudt efter at der gik fyrværkeri i den. Bl.a. blev målmand Lopes’ trommehinder læderede af kanonslag, der gik af tæt ved ham. Efter mine begreber må det være en mere rystende oplevelse at måtte afbryde en kamp, som man ellers havde godt styr på, end det må være at tabe en måske ikke vildt vigtig udekamp til Granada hvis vi accepterer, at Sevilla ikke for alvor går efter det spanske mesterskab men snarere sigter efter CL-succes.

På team news-siden er der som sagt tvivl om Lopes bliver klar for Lyon, og hvis han gør i hvilken tilstand. Derudover forventes højreback Jallet ude med en skade, og midterforsvareren Mammana regnes som tvivlsom.

Sevilla har et par uvæsentlige langtidsskader. Angrebsreserven Fernandez er skadet, og midtbane Franco Vazquez har karantæne, et tab, men spanierne er godt påklædte på den offensive midtbane, og Nasris mulige tilbagevenden giver Sevilla flere offensive muligheder.

Liga: Champions League

Spilbar ned til: 2.04