Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 2. november, 2017 19:00
Kamp: Olympique Lyon - Everton
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Lyon (Asian -1)
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.92
Status: Vundet

En småtidlig fugl, men oddset er på vej nedad og vil måske ikke stå frem til kampstart.

Med to uafgjorte i hjemmekampene i puljen frem til nu har Lyon brug for tre points for at fastholde andenpladsen i puljen og eventuelt også udfordre Atalantas førerposition.

På den anden banehalvdel har Everton mange andre problemer end avancement fra Europa League. I de hjemlige turneringer var der opløftende momenter i ligapokalen imod Chelsea, lige efter, at Koeman omsider havde fået pedalen, men i weekendens kamp imod Leicester blev man fejet af banen; offensiven var langsom og tandløs, og når man havde bolden (og det havde man det meste af tiden) gik det ganske enkelt ikke hurtigt nok.

Netop hurtigheden er et centralt element i fransk topfodbold. I det omvendte opgør kunne Lyon snildt have vundet større men gik i stedet på cruise control efter at være kommet foran hurtigt. Et lignende scenarie kunne godt udspille sig her, især hvis Evertons udgangspunkt er at begrænse skadernes omfang.

Men med et groggy Everton-hold og Lyon, der helst skal bruge tre points kan jeg også godt se det gå værre. Everton har en lille stribe kritisk vigtige kampe imod andre hold fra tabellens nedre regioner hele vejen igennem november. Jeg bider gerne spids på, at disse kampe har langt større prioritet på Everton-manager Unsworths kalender. Ikke nødvendigvis forstået således, at Toffees vil spare spillere, i det mindste ikke i ret stort omfang, men jeg tror ikke, at vi vil se Everton komme blæsende ud i jagten på tre points. Dertil er kampen og turneringen ganske enkelt ikke vigtige nok.

Lyon hænger fint på i den endnu nogenlunde tætte franske topstrid. Ser hele vejen rundt endnu stærkere ud end man gjorde sidste sæson og har endnu ikke skullet betale nogen regninger i den hjemlige liga for europæisk midtugebold. Dog har lyoneserne en svær udekamp imod Saint Etienne næste søndag.

Fsv. som vi forestiller os, at Lyon kommer tidligt foran, ikke urealistisk, og derpå vælger ganske enkelt at dræbe kampen imod et Everton-hold, der næppe vil forcere kan vi godt få en ørkenvandring at se – men til præcis to gange pengene kan jeg godt leve med den risiko. Desuden finder jeg en sær masokistisk glæde i at gå imod de blå, der uden europæiske distraktioner kan koncentrere sig om det langt vigtigere mål som det er at undgå nedrykning fra EPL.

Begge hold har lange skadeslister, men Evertons er længst og alvorligst med især defensiven og midtbanen hårdt ramte.

Liga: Europa League
Spilbar ned til: 1.92