Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 26. februar, 2017 16:00
Kamp: Olhanense – Varzim
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.70
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet

Retur til den portugisiske segunda og lidt af et stock bet: Jeg har undgået spil på Olhanenses kampe indtil nu, men jeg har været ude på Varzim før, gerne med gode resultater.

Olhanense ligger og hugger rundt i bunden af segundaen men rager dog tilpas mange points til sig til, at man ikke blot kan spille blindt imod dem. Algarve-holdet har hele 15 points op til nedryknings-playoff og den mulige redning men lader ikke til at være specielt ramte på moralen. Nedturen skyldes bl.a, at positionen som det førende fodboldhold i Algarve er gået til Portimonense, der fører rækken. Olhanense har ikke ret mange penge, og tilskuertallet til hjemmekampene er lavt.

Varzim fra den anden ende af Portugal er gået styrkede ud af vintertransfervinduet hvor man har forstærket sig på adskillige nøglepositioner. Det er kommet til udtryk i markant forbedret spil og resultater, ikke mindst på udebane hvor Varzim førhen ikke var noget særligt for ikke at sige decideret ringe. Varzim har vundet sine sidste fem ligaudekampe i træk – de sidste fire alle med 2-1, pudsigt nok – og at Olhanense har fået point i deres sidste to hjemmekampe og har scoret i deres sidste fire ligakampe fortæller os mest om, at hvor Algarve-holdets angreb er nogenlunde velfungerende for tiden, så er forsvaret hullet som en si.

Det tillægger jeg afgørende betydning imod et så kynisk effektivt angreb som Varzims 2017-lineup, hvor særligt nyerhvervelsen Malele har leveret med det samme. Ganske vist gik det galt i sidste runde hvor Varzim tabte 0-1 hjemme til Braga B, men jeg vurderer ikke Olhanense til at være en modstander af helt samme kaliber, uagtet hjemme-fordelen, der kan være stor i denne række. Varzim slog faktisk Olhanense på udebane i ligapokalen helt tilbage i juli, altså på et tidspunkt, hvor nordportugiserne ellers ikke var gode på fremmed græs. Dén faktor har ændret sig i det nye år.

Man må ikke lade sig vildføre af den store værdi i dette spil. Bet365 stikker ret stærkt ud. I det store billede er Varzim små, men tydelige favoritter til at tage alle tre points qva deres markant forbedrede resultater efter vinterens transfers hvor Olhanense også er begyndt at gøre det bedre, så er deres til lejligheden i øvrigt svækkede forsvar ikke i min bog stærkt nok til at dæmme op for det direkte spillende Varzim-hold.

Liga: Portugal Segunda

Spilbar ned til: 2.50