Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Cashpoint
Spil her
Dato: 20. august, 2017 15:15
Kamp: Neman Grodno – Dinamo Minsk
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.54
Spilbar ned til: 2.45
Status: Vundet

Meget langt fra et stensikkert bet, men værdien er efter nøjere undersøgelser alligevel på udesejren.

Dette er ikke kun et tabel-bet, men jeg vil alligvel bemærke, at Neman Grodnos hjemme-stats er mildt nedadgående, samt at hjemmeholdet efter mine ikke helt komplette oplysninger fortsat savner topscorer Savitskyi, der så vidt jeg kan forstå det fortsat er skadet. Grodno er ikke specielt meget bedre på eget græs i en liga, hvor flere hold har gjort deres hjemmebaner til de rene fæstninger, og Dinamo Minsk forekommer maksimalt fokuserede på ligaen hvor man ikke har sat points til siden julis overraskende hjemmenederlag til Vitebsk – en kamp, der faldt midt imellem to Euro League-midtugefixtures. Nu er man ude af EL-kvalifikationen og kan sætte alle kræfter ind på den nationale liga.

Neman Grodnos overordnede form er som angivet fin, men vi bemærker, at man kun kunne hente 1-1 hjemme imod et ellers ikke specielt godt Isloch-hold i sidste hjemmekamp samt at man, den indrømmet gode form til trods, har lukket mål ind i sine sidste tre ligakampe i træk. Det bør man sammenligne med Dinamo Minsks glimrende defensiv-statistik. Hovedstadsholdet har kun lukket tre mål ind i ni udekampe. Egentlig uheldigt, at det har kastet hele tre nederlag (og seks sejre) af sig.

Baseret på hvad jeg har set til de to hold er Grodno et klassisk kontra-hold, nærmest en slags Dynamo Kiev light, med letbenede midtbanespillere, der konstant søger at slå (eller løbe på) en dyb aflevering. Dinamo Minsk er taktisk lidt mere flerstrengede og bør have en klar fysisk fordel både med den store angriber Saroka – formstærk med fire mål i sine sidste fire kampe – og venstrekanten Bykov, der producerer farlige indlæg næsten efter behag. Han bør have fordelen i den direkte duel med den klejne Grodno-højreback Kingue Paul.

Der er kun otte points mellem de to hold, men Grodnos niveau er efter min mening ikke til mere end den aktuelle fjerdeplads: Forsvaret er ikke godt nok til, at man kan nå helt til tops, og man har ret konsekvent tabt til ligaens tophold (som Dinamo hører til) hver gang man har mødt dem.

Team news er som angivet ufuldstændige, men Grodno savner som beskrevet topscorer Savitskyi ligesom den ukrainske forward Loktionov har forladt klubben. Dinamo Minsk har mig bekendt ingen fravær.

Liga: Hviderusland Вышэйшая ліга
Spilbar ned til: 2.45