Sportsgren: 3
Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 8. februar, 2014 0:00
Kamp: Napoli v AC Milan
Spiltype: Match Odds
Udfald: Napoli
Odds: 2.04
Status: Vundet

Spillet lyder: Napoli – Milan 1tal 2,04 betfair 4/5 units

Det ligner et rigtig solid bet vi har fat i her. Napoli skal i undertegnedes bog være meget klar favorit i dette opgør. 2,04 er en aldeles fornem pris.

Først det eneste der taler imod dette bet er at Napoli på onsdag spiller retur kamp i Coppa Italia semifinalen imod  Roma. Det er selvfølgelig en bet, men man skal ikke overvurdere betydningen af Coppa Italia den har ikke særlig stor prioritet hos storklubberne i Italien. Kampen lørdag aften er langt vigtigere for Napoli. Desuden valgte Benitez i søndags ude imod Atalanta at sparre adskillige af profilerne heriblandt Higuain. Det skyldes, at de kun er et kort fra karantæne.

Napoli er inde i en periode, hvor det er stolpe ud, og man har ikke vundet de sidste tre kampe i ligaen.  Formen skal man dog ikke lægge det store i, og senest onsdag aften leverede Napoli en fremragende indsats i 3-2 nederlaget ude imod Roma.

Milan skiftede for et par uger siden træner og fyrede den hårdt Allegri. Ny mand på pinden er Seedorf, og han er startet med 2 sejre og 1 uafgjort i ligaen, mens man skuffende tabte hjemme til kriseramte Udinese i cuppen og røg ud. Det ser selvfølgelig nydeligt ud med to sejre og en uafgjort for Seedorf i ligaen, men der gemmer sig en helt anden virklighed bag disse tal.  I den første kamp var Milan svineheldige med, at få et straffespark kort før tid  og vinde 1-0 hjemme over Verona. I kampen efter vinder man 2-1 ude over Cagliari efter, at have været bagud indtil det 88. minut, hvor Balotelli sparker et frispark ind og i overtiden scorer Pazzini så efter et hjørnespark. sidste weekend spillede man så 1-1 hjemme imod Torino, hvor man sagtens kunne have tabt. Man giver rigtig mange chancer væk, og er konstant i ubalance i defensiven.

Der er derfor stadig rigtig meget for Seedorf, at arbejde med i Milan, og nemme arbejdsbetingelser har han ikke. Defensiven har hele året været et problem pga. skader og karantæner. Det meste af efteråret spillede Mexes og Zapata, men Zapata er nu skadet og Mexes satsede hårdt på, at skifte til Monaco i transfervinduet, hvilket ikke skete. Han har derfor ikke været i spil i de seneste kampe, og han skulle i følge rygterne hænge en del med næbet over stadig at være i Milan. Til denne kamp er han dog i spil, idet Bonera har karantæne.

Yderligere mangler Milan stadig El Shaarawy, Zapata og Birsa. Nyindkøbet Honda er idag blevet skadet og er heller ikke med i truppen. Tilmed har Kaka været syg de seneste dage og han har ikke trænet, og han forventes ikke og blive risikeret imorgen, idet Milan snart står over for sæsonens vigtigste kamp.  Milan spiller nemlig om 12 dage hjemme imod Atletico Madrid i CHL. Den kamp har allerede meget fokus, idet det er den kamp der skal redde Milans sæson.

Imorgen har vi altså et Milan hold uden flere nøglespillere, og de skal igen rokere i bagkæden. Det skal også nævnes, at Milans trup i disse år er af en pinlig standard, og ifølge undertegnedes vurdering er det nuværende Milan hold ikke meget bedre end den 10. plads de pt. indtager.

2,04 skal være en fornem betaling på et hjemmestærkt Napoli hold. Jeg synes der er yderst klar værdi og jeg stikker derfor hele 4/5 units ud her.

 

Tryk på banneret for at gå direkte til kampen:
3