Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Cashpoint
Spil her
Dato: 23. oktober, 2017 20:00
Kamp: Moreirense - Braga
Spiltype: Begge hold scorer?
Udfald: JA
Odds: 2.04
Spilbar ned til: 1.96
Status: Tabt

Nordportugisisk lokalopgør omend ikke en klassiker. Dertil er forskellen på de to holds styrke over de sidste snart mange sæsoner for stor. Der er slet ikke tvivl om, at Braga er storebror i den direkte sammenligning, men odds er også derefter. Arsenalisterne har flere gange før haft problemer med at få fuldt udbytte hjem fra ukuelige Moreirense. Af samme årsag holder jeg mig fra 1X2- og Asian hcp. markederne men vil gerne en passant påpege, at værdien må ligge på hjemmeholdet fsv. som man vil forsøge at finde en vinder af denne kamp. Det vil jeg ikke.

I stedet kigger jeg mere romantisk i retning af, at begge hold vil score. Lige fraregnet de opgør, hvor en af de tre store rutinemæssigt nedsabler et mindre hold er der forholdsvist langt mellem de målrige opgør i Portugal. Primeira’en har været præget af de tre stores dominans så længe, at alle andre hold – også Moreirense, der er ligaens mindst scorende hold – går ganske defensivt til deres kampe.

Braga (der gerne vil mænge sig med de tre store) spiller ganske vist en del målrige kampe, men hovedsageligt på eget græs, hvorimod langt de fleste mål for og imod Moreirense scores, når de grønne og hvide spiller på udebane, men det skyldes efter min vurdering underdog-faktoren. Når man blander den med lokalopgørs-elementet og overfører den til eget græs er der i min bog potentiale i det foreslåede spil. Moreirenses enlige hjemme-point er lavet imod Sporting, som man fik 1-1 imod, og sidst Braga kom forbi vandt man 2-1.

Endelig har Moreirense de klart friskeste ben. Nordportugiserne har kun spillet to relativt ligegyldige kampe i pokal- og ligapokalturneringerne i oktober hvorimod Braga, der også har en bredere trup, spillede europæisk i midtugen. Vi skal tilbage til august for at finde Bragas sidste udebane-clean sheets. Imod et Moreirense-hold, der har brug for points for at komme væk fra bunden har jeg ingen problemer med at se et BTS-scenarie udfolde sig i denne kamp.

Moreirense-team news er lidt diffuse da man ikke har spillet en ligakamp længe, men det ligger fast, at forwarden Fati og venstreback Lima regnes for tvivlsomme. Derudover skulle forwarden Ohemeng være tilbage fra en skade. Under alle omstændigheder vil træner Machado – og ja, han er normalt en defensivt indstillet fætter – nok ryste posen lidt i forhold til Moreirenses to pokalkampe. Braga har en markant længere skadesliste men også en trup, der er både dybere og bredere. Nyeste skud på den lange skadesliste er midterforsvareren Rosic og venstrebacken Sequiera samt forwarden Sousa.

Liga: Portugal Primeira
Spilbar ned til: 1.96