Sportsgren: Basketball
Udbyder: Nordicbet
Dato: 7. januar, 2016 2:00
Kamp: Minnesota Timberwolves – Denver Nuggets
Spiltype: Minnesota Timberwolves (moneyline)
Udfald: 1 (moneyline)
Odds: 1.68
Status: Tabt

Hjemme i Target Arena i Minnesota tager ligaens næst dårligste hjemmehold Timberwolves imod Denver Nuggets. Ikke desto mindre tror undertegnede på en hjemmesejr.

Begge hold er inde i en dårlig periode og det er svært at sige hvor det står værst til. Timberwolves tabte sidste kamp til ligaens ubestridt dårligste hold 76’ers og Nuggets har blot vundet 1 ud af de seneste 10 kampe. De ligger side om side i bunden af Western Conference med lige mange sejre og nederlag. Alligevel kan man sige at Nuggets står i lidt bedre forfatning end hjemmeholdet. Trods nederlagene mod Portland og Warriors, må disse kampe have genereret noget selvtillid, da holdet spillede to gode kampe.

De to hold har allerede mødt hinanden tre gange i år, én sejr er gået til Timberwolves, to til Nuggets hvoraf den ene kom i overtid. Én kamp blev spillet i Minnesota, her vandt Nuggets. Værd at bemærke her er, at Timberwolves lå i 1.35. Til dagens kamp ligger den i 1.68, men andre ord er det altså steget med 33 øre, hvilket jeg synes er i overkanten. Nuvel tabte Timberwolves til 76’ers senest, men det må alt andet lige skabe noget ekstra motivation forud for nattens kamp. Holdet har haft to dage til at bekæmpe nederlaget, og coach Mitchell har udnyttet tiden på en lidt utypisk måde. Mitchell annullerede træningen i går for i stedet at holde et langt møde, som gik ud på, at holdet i fællesskab diskuterede hvordan de skulle/kunne forbedre sig. Det har eftersigende skabt en rigtig god stemning blandt spillere, hvor blandt andet rookie center Karl-Anthony Towns efterfølgende var ude og sige, at det var den bedste træning de havde haft i år.

Jeg kan rigtig godt lide motivationsspillet her. Timberwolves har ramt bundet, som point guard Ricky Rubio var ude at sige, og den bedste måde at komme ud af en sådan periode er med en sejr, og det er der intet bedre sted at gøre end hjemme i egen hule.

Foruden motivation har Timberwolves også klart mest talent af de to hold. De to års seneste 1st pick overall render begge rundt i Minnesota i form af førnævnte Towns, samt Andrew Wiggins. De er begge meldt klar til aftenens kamp ligesom resten af T-Wolves spillerne er. Petkovic, der har været ude hele året, gør muligvis comeback i aftenens kamp lyder beretningerne på fra kilder omkring holdet. Coach Mitchell har også selv været ude at kommentere på dette og har sagt, at det er 50-50 om han får hans sæsondebut i aften. Skadesmæssigt ser det anderledes ud for Nuggets. ”The Manimal” Kenneth Faried fik nakkeskade i seneste kamp mod Portland og er derfor questionable, ligeså er point guard Mundiay og Wilson Chandler er ude for hele sæsonen. Det er altså et svækket Nuggets mandskab der kan stille til tip-off når klokken slår 02.00 dansk tid i nat.

Det er tid til at stå sammen i bussen for Timberwolves. Jeg tror på, at Timberwolves kommer tilbage på sporet mod et svækket Nuggets hold, der i forvejen ikke ejer nærheden af det talent der er i Minnesota.

Spilbar til 1,60