Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 17. januar, 2017 20:00
Kamp: Mali – Egypten
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.25
Spilbar ned til: 2.17
Status: Tabt

Kortfattet analyse til åbningsrunden i CAN Gruppe D. Der er ingen licens-bookmakere, der stikker ud på det oplyste odds. Jeg er uenig med markedet over en bred kam, med andre ord. Hovedparten af de allerede afviklede kampe i dette års CAN er endt uafgjort, og der er da også en forhøjet risiko for, at det vil ske her. Alligevel finder jeg værdi i retning af Egypten:

Egypterne ligner et hold, der har fået rystet en flere år lang krise af sig. Jeg tror, at markedet måske ser lidt for meget på de sidste års resultater og for lidt på den stilfærdige revolution, som faraonerne har gennemført under Hector Cupers kyndige ledelse. Resultaterne har været overbevisende, dels i CAN-kval’en, dels og især i VM-kval’en.

Egypterne fremstår som en slagkraftig enhed med en solid defensiv, og jeg anser det for en styrke snarere end en svaghed, at hovedparten af den egyptiske CAN-trup kommer fra den hjemlige liga: Spillerne må formodes at kende hinanden godt, og navnlig den del af holdet, der kommer fra storklubberne Al-Ahly og Zamalek (i alt 11 ud af 23 udtagne) er vant til storkampe på intense og propfulde stadions, ligesom de også er vante til at håndtere et stort forventningspres. Med andre ord tror jeg ikke, at egypterne vil have de store premierenerver på.

Mali er på papiret gode men er måske lidt over the hill i forhold til tidligere resultater. Den store stjerne Keita er stoppet på landsholdet, og selv om man har en hel stribe spillere fra store europæiske ligaer, især Frankrig, så er der ikke deciderede superstjerner imellem dem. Tværtimod afspejler trupudtagelsen nok nærmere landstræner Giresses egen nationalitet mere end egentlig klasse: Mali har ikke vundet deres sidste tre landskampe i træk* hvor Egypten netop har vundet deres sidste tre på stribe.

I det samlede billede er der naturligvis adskillige ubekendte: Det er en åbningskamp, og man kan forestille sig, at begge hold vil være tilfredse med et point, Mali er ikke nær så langt væk hjemmefra som Egypten er, og endelig er det på ingen måde sikkert, at Cupers projekt holder hele vejen hjem; den egyptiske opblomstring er indtil videre kortvarig og er endnu ikke blevet testet i turneringssammenhæng. Men historisk er Egypten et fremragende turneringshold. Jeg better gerne imod odds 2,25 på, at de er ved at blive det igen.

Liga: African Cup of Nations

Spilbar ned til: 2.17

 

*Nogle preview- og statistiksites påstår, at Mali slog Burkina Faso 2-1 i deres sidste opvarmningskamp forrige lørdag. Tro ikke på dem. Mali tabte faktisk 1-2.