Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Tipico
Spil her
Dato: 27. juni, 2016 19:30
Kamp: Ljungskile - Varbergs BoiS
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: 2 (Asian 0)
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.05
Status: Vundet

Imens EM raser er der også fuldt program i Superettan, den næstbedste svenske række. Denne mandag tager Ljungskile imod Varberg, og selv om Uddevalla-holdet er favoritter ligger værdien på, at Hallands-holdet tilføjer Ljungskile deres første hjemmenederlag.

Ljungskile var blandt forhåndsfavoritterne til at rykke op men knap og nap halvvejs inde i turneringen er der intet, der tyder på, at Uddevalla-holdet vil spille allsvensk i næste sæson. Pt. ligger Ljungskile på en nedrykningsplayoff-plads, man har ikke vundet en kamp i næsten to måneder, og stemningen omkring holdet forekommer at være dårlig.

Helt anderledes ser det ud for Varberg, der målt på historien er det store hold af de to. Holdet fra Halland ligger udmærket til i den tætte række og har fire sejre i træk i bagagen. Varberg er ubesejrede i deres sidste seks kampe og har kun lukket ét mål ind i deres sidste fire.

Modsvarende er Ljungskile ubesejrede på hjemmebane, bestemt et argument imod spillet, men med 1-5-0 er Uddevalla-holdet ikke netop et powerhouse på eget græs. For det er nemlig ægte græs, som Ljungskile spiller sine hjemmekampe på. Mange Superettan-hold spiller på kunstgræs og performer dårligere på naturunderlag, men ikke Varberg, der også spiller sine hjemmekampe på det i Sverige mindre og mindre almindelige naturgræs.

Ljungskile har den indbyrdes historie på deres side. Varberg har så vidt jeg kan se aldrig vundet i Uddevalla. Men denne information er kun brugbar i den forstand, at den forklarer, hvorfor der er værdi i at spille på udeholdet. Varberg er gennemsnitligt gode på udebane hvor man laver 1,5 points/kamp, men Hallands-holdet har dog lavet flere udebanepoints end Ljungskile har lavet hjemmebanepoints.

Jeg er desværre ikke up to date med team news. Ljungskile har i hvert fald tidligere på sæsonen været slemt plaget af skader – er muligt, at de ikke er det mere, men det kan ikke aflæses på resultaterne. Det ligger dog fast, at Ljungskile har midterforsvareren Alexander Mellqvist i karantæne – en svækkelse, der er værd at lægge mærke til, for Varbergs primære handicap er, at man ikke scorer særligt mange mål; imod et lidt svækket forsvar, der endnu ikke har holdt tæt i en hjemmekamp bør chancerne for, at drengene fra Halmstad kommer på tavlen være rimelige.

Liga: Sverige Superettan

Spilbar ned til: 2.05