Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Dato: 14. december, 2015 21:00
Kamp: Leicester - Chelsea
Spiltype: Begge hold scorer?
Udfald: JA
Odds: 1.75
Status: Vundet

Spillet går på, at begge hold scorer i aftenenes kamp.

Mange af os er voldsomt imponerede over Leicester Citys efterår – fuldstændig uimponerede har Jamie Vardy & Co kæmpet sig ud over græs-stepperne og leveret det ene flotte resultat efter det andet. Og holdet er bare aldrig slået.

Chelsea kommer som et (endnu mere) såret dyr efter det grimme nederlag til Bournemouth. Man formåede endnu en gang ikke at score på The Bridge, og nu er Mourinho så hvad man kan betegne som ret voldsomt truet på sit trænersæde. Tåler han et nederlag i aften?

Jeg kan rigtig godt lide Begge Hold Scorer her. Vi har set igen og igen, at Leicester bare ikke kan lade være med at gå frem i et klassisk engelsk, opskruet tempo – det er deres dna, og vi elsker det! På King Power Stadium har de blå tropper set begge mandskaber komme på tavlen i 6 ud af 7 kampe, og selv om Chelsea har akutte scoringsproblemer med blot ét mål i de seneste 4 kampe, så ser jeg dem få store åbninger og chancer mod Kasper Schmeichel & Co – Leicester indkasserede 5 mod Arsenal – og jeg synes, de var lidt heldige mod United, hvor de nøjedes med at lukke et enkelt mål ind. Det er helt andet matchup for Chelsea end hjemme mod Bournemouth – og jeg tror, åbningerne på omstillinger vil gøre dem godt scoringsmæssigt.

Dernæst hjælper det bettet, at Leicester har alt at spille for og vinde – ingen havde forventet, at holdet lå, hvor man ligger – og Chelsea-spillerne har Mourinho at spille for…Jeg tror, han har sat holdet max op, og at vi får en super-intens fodboldkamp i så højt et tempo, at de personlige defensive fejl kommer uundgåeligt. Begge hold kommer desuden stærkt til kampen trupmæssigt.

At oddset er oppe i 1.75 skyldes nok Chelseas scoringskrise, og at de kun har set begge hold score på udebane i 4 ud af 7 kampe. Men som I kan høre – jeg kan rigtig godt lide spottet.

Premier League
Spilbar ned til 1.68