Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 1. december, 2017 9:00
Kamp: Laos - Filippinerne
Spiltype: Draw no bet
Udfald: Laos (Draw no bet)
Odds: 10.00
Spilbar ned til: 6.33
Status: Tabt

2017 Chinese Taipei FA International Tournament er ikke en internationalt anerkendt turnering. Der er ikke afsat FIFA-kalenderdage til den hvorfor der reelt er tale om en turnering med forstærkede ligalandshold. Derudover er klubberne i de deltagende lande – foruden Laos og Filippinerne er det Østtimor og værterne fra Taiwan – ikke forpligtigede til at frigive spillere til landsholdene.

Filippinerne skulle oprindeligt have været afsted med et U23-landshold, men siden da har turneringen fået semi-officiel status (læs: Der er ranglistepoints på spil) Derfor har man valgt at forstærke holdet med seniorspillere fra den hjemlige liga – men da slutspillet er i fuld gang har man kun kunnet udtage spillere fra turneringens nederste halvdel.

Laos har ikke den slags problemer. Den nationale turnering har ligget stille i månedsvis og starter først i det nye år. Derudover spiller næsten alle mand fra det laotiske landshold for klubber i hjemlandet hvorfor det laotiske ligalandshold i det store og hele er det samme som det laotiske A-landshold. Jeg har desværre ikke kunnet få bekræftet, om offensivspilleren Sayavutthi, Laos’ ubestridt største profil, er udtaget. Han tjener sit daglige brød i den thailandske turnering (der er stærkere end den filippinske), der også ligger stille for tiden. Hvis han er med bliver vores spil markant bedre.

Med ovennævnte restriktioner på holdudtagelsen kommer Filippinerne tættere på Laos’ niveau. Javist, Azkals er fortsat tårnhøje favoritter, og har efter forholdene stadig et par big guns i truppen, f.eks. all-time topscorer Phil Younghusband, der spiller for Aguilas, nr. næstsidst i PFL, foruden et par stykker mere med erfaring fra europæiske klubber. Men samlet set er truppen uerfaren. Det gælder også på trænerposten idet ungdomstræner Marlon Maro står i spidsen for holdet. A-landstræner Thomas Dooley bliver hjemme.

I det samlede billede skal vi ikke gøre os store forventninger om en sejr til Laos. Selv med en B-kæde vil verdensranglistens nr. 118 slå samme ranglistes nr. 183 i langt de fleste tilfælde. Men til markedets odds ligger værdien uomtvisteligt på en laotisk overraskelse.

Liga: 2017 CTFA International Tournament
Spilbar ned til: 6.33

Link til officiel stream hvor man kan se kampen