Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 21. september, 2017 17:30
Kamp: Krylya Sovetov Samara - Lokomotiv Moskva
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.40
Spilbar ned til: 2.30
Status: Tabt

Der er rigeligt med faretegn imod dette bet:

– Krylya Samara, der er nedrykkere, er 7-0-1 hjemme i den næstbedste række. I de samme 8 hjemmekampe har man kun lukket ét mål ind.
– Den russiske pokalturnering byder ofte på overraskelser. F.eks. i går hvor upåagtede Tomsk slog Krasnodar formedelst odds 15 til dem, der spillede på en sibirisk hjemmesejr.
– Lokomotiv er travlt beskæftigede i to andre turneringer, der begge er vigtigere end pokalen: Den hjemlige liga samt Europa League.
– Lokomotivs formkurve er dalende, senest et chokerende 0-1 hjemmenederlag til Amkar i mandags.
– Lokomotiv har en svær udekamp imod Rostov på søndag.

Alligevel tøver jeg ikke med at erklære værdi i en dog velbetalt udesejr. Der er nemlig også nogle faktorer, der arbejder for hovedstadsholdet:

– Lokomotiv har stolte pokaltraditioner. Man har vundet den russiske/sovjetiske pokal i alt ni gange, senest sidste sæson. Jernbanemændene har ikke for vane at sjofle pokalturneringen modsat visse andre tophold, måske især dem, der har ikke-russiske managers.
– For første gang i flere år har Lokomotiv gennemført et vellykket sommertransfervindue med flere gode indkøb. Nævnes skal kun portugisiske Eder, lånt i Lille. Han er ingen Ronaldo, bevares, men det var ham, der scorede det eneste mål i EM-finalen sidste år…
– Lokomotiv har en ok nyere historie imod Krylya Sovetov. Man tog 3-1 og 3-0 sejre, hhv. pokal og liga, med hjem fra Samara i sidste sæson.
– Samara-coach Tikhonov har varslet rotation på sit hold. Søndag skal Samara nemlig til Krasnoyarsk og møde Yenisey i en direkte duel om førstepladsen i FNL.
– Turen til Krasnoyarsk er godt 4000 km og en bagatel af tre tidszoner væk. Det må nødvendigvis koste lidt fokus hos hjemmeholdet.
– Modsat er de godt 1000 km fra Moskva til Samara faktisk ikke noget særligt efter russisk målestok.

I den endelige vurdering har vi derfor på den ene side den altid i Rusland betydelige hjemmefordel og et Lokomotiv-hold, der allerede har hænderne fulde i Vitskaya’en og Europa, men på den anden side et hold, der hører hjemme en række længere nede og har varslet rotation pga. en nært forestående topkamp. Samlet giver det os værdi i udesejren.

Jeg ser klart uafgjort som den største fare for dette bet men er også så grådig, at jeg hellere tager et skud på en 2.40-udesejr end et punt på en ~1.65-DNB. YMMV som man siger, og man kan selvfølgelig selv skære værdikagen over hvor man vil.

Liga: Rusland pokal
Spilbar ned til: 2.30