Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 21. december, 2016 20:30
Kamp: Kortrijk – Oostende
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.60
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet

Et højrisikabelt bud på en udesejr fra den belgiske liga hvor hjemmesejre ellers er normen over 50% af tiden. Tilmed er Kortrijk et rimeligt hjemmehold hvor Oostende ikke er voldsomt gode på udebane med kun ét point per udematch. Men:

Kortrijk har ramt en grusom stime af nederlag i denne vinter. Man har ikke sat ét eneste point ind på kontoen i december, og den lidt smalle trup virker slidt. Der er et par skader, bl.a. mangler man nøgleangriberen Hervé Kage, og det er kun tre dage siden, at man blev kørt over med 0-5. Godt nok ude, og godt nok imod mestrene fra Brügge, men præstationen var svag og kan umuligt have gjort noget godt for Kortrijkspillernes moral.

Modsat har Oostende, der også nyder godt af en ekstra dags hvile i det tætte belgiske program, gang i en pæn lille stime. Kun ét nederlag er det blevet til i december, nemlig 0-2 ude imod ovennævnte Brügge i en kamp, hvor man ellers var godt med det meste af tiden. Det var samtidigt den eneste kamp i sæsonen, hvor Oostende ikke har scoret. Også på udebane har man gjort det okay, modstandernes kaliber taget i betragtning.

Jeg skal ikke inddrage motivation som et element i dette bet men vil dog gerne lige påpege, at hvor Oostende helst skal bruge en sejr for at holde Gent bag sig og forblive i tabellens bedste halvdel – den del, der senere splittes fra og spiller om guldet i det psykopatisk indviklede belgiske liga-system – så hænger Kortrijk fast på en komfortabel midterposition i tabellens nederste halvdel, med behageligt mange points ned til stregen, og tilsvarende ubekvemt mange points op til top-playoff.

Der er næsten intet historisk belæg for det foreslåede spil. Kortrijk fører det indbyrdes regnskab klart – smadrede også Oostende med 7-1 forrige sæson, endda ude – men det forklarer på den anden side odds-lejet og er årsagen til, at der er smal men klar værdi i, at Oostende tager alle tre points med hjem. Den rene udesejr som jeg foreslår her er et grådigt og farligt bet. Oostende Asian 0 til 1,88 Bet365 er et udmærket alternativ.

Kortrijk må undvære ovennævnte Hervé Kage som angivet ovenfor og må desuden se bort fra forwarden Papazoglou og midtbane De Smet. Oostende må undvære førstemålmand Proto – et markant tab, men han har været ude i over en måned nu – og forsvareren Milic betegnes som tvivlsom hvilket dog opvejes af, at man får midtbane Siani og midterforsvareren Bossaerts tilbage fra korte skadespauser. Mest markant får Oostende topscorer Musona tilbage fra en godt to uger lang skadespause.

Liga: Belgien Jupiler League

Spilbar ned til: 2.50