Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 3. maj, 2017 8:00
Kamp: Kigwancha - 25. April
Spiltype: Match odds
Udfald: X
Odds: 3.35
Spilbar ned til: 3.00
Status: Vundet

Et spil, som jeg har glædet mig meget til at komme med. Bare spørg Zorro. Min anbefaling til dette spil har i n t e t med en sportslig vurdering at gøre. Derimod ser jeg en spilbar sandsynlighed for, at det mønster, som vi så i den første kamp imellem Kigwancha og 25. April godt kunne gentage sig, det vil sige uafgjort.

De to nordkoreanske hold 25. April og Kigwancha sidder allerede sikkert på den amputerede Gruppe I, hvor Erchim fra Mongoliet har vist sig at være totalt overmatchede. Det pudsige er, at i tilfælde af en sejr den ene eller den anden vej vil Erchims skæbne være beseglet, hvorimod mongolerne vil have en chance for at nå videre såfremt de to nordkoreanske hold deler i porten som her foreslået.

Men selv den mest inkarnerede Erchim-fan må erkende, at det ser svært ud med 0 points, 0 mål for og 9 mål imod efter de første to runder, og to udestående opgør imod de to her omtalte nordkoreanske hold. Derfor tror jeg, at man vil enes om at dele i porten i det her omtalte opgør, og så vil topplaceringen i gruppen tilfalde det hold, der slår det mongolske hold med de største cifre. Jeg tror med andre ord ikke, at man vil sætte den indbyrdes placering på spil i dagens opgør. 

Som angivet bunder dette tip nærmest i en teori mere end i en nøje afvejelse af trupper og spillestile overfor hinanden. Faktisk har jeg ikke noget problem med at erkende, at der så at sige ingen huller er i min uvidenhed om nordkoreansk fodbold – men den uvidenhed trives jeg fint med da jeg tillader mig at gå ud fra, at heller ikke de bookmakere, der har valgt at sætte kampen på deres program ved særligt meget om klubfodbolden i den demokratiske folkerepublik. Odds er traditionelt sat, men kampen skal ikke vurderes traditionelt. Er man tilpas fræk kan man vælge at ciffertippe 1-1 til odds 6.40 hod de licensløse.

Team news hører til i afdelingen for statshemmeligheder omend det ligger fast, at ingen af de to hold har nogle spillere i karantæne idet Kigwancha får forsvarsspilleren Ri Thong-Il tilbage fra en dag i straffeboksen.

Liga: AFC Cup
Spilbar ned til: 3.00