Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 18. august, 2016 19:30
Kamp: İstanbul Başakşehir - Shakhtar Donetsk
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.90
Status: Vundet

Afgørende kval.-runde til Europa League og i min bog en temmeligt ulige match-up.

På den ene side har vi et tyrkisk hold, der er næsten-debutanter i Europa og kun er nået frem til denne afgørende runde via 0-0 hjemme og 2-2 ude imod kroatiske Rijeka som er et hold, der må betegnes som noget svagere end Shakhtar.

På den anden side har vi efterhånden velkendte Shakhtar, der har solid erfaring i europæisk bold. Ukrainerne nåede semifinalen i Euro League så sent som sidste sæson hvor man først måtte bøje sig for de senere vindere Sevilla. Det var en stor, negativ overraskelse, at Shakhtar røg ud til schweiziske Young Boys i CL-kvalifikationen. Den slags koncentrationssvigt får vi ikke at se igen – nå ja, eller hvis vi gør, så kan vi scratche dette bet, og jeg vil postulere, at begmanden imod Young Boys vil få ukrainerne til at gå efter et godt udgangspunkt med det samme i stedet for at trille en uafgjort hjem og så ordne det hele i returen.

Jeg kan ikke påberåbe mig stor ekspertise i Basaksehirs trup, men det er også mindre vigtigt. Klubben er klart lillebror i Istanbul i forhold til de mere kendte bysbørn fra Fener og Galatasaray og kan næppe skabe den samme intense stemning på deres stadion som de store klubber kan. Til hjemmekampen imod Rijeka kunne man kun mønstre godt 7600 tilskuere, under halvdelen af hjemmebanens kapacitet.

I øvrigt er Shakhtar et glimrende udehold, og de er som mangefoldige ukrainske mestre vante til at spille imod modstandere, der graver sig ned, hvilket uden tvivl vil være tyrkernes taktik fra starten. Shakhtar var sågar bedre ude end hjemme i sidste sæsons EL. Ukrainerne afgav ikke et eneste udebane-point før man rendte ind i Sevilla.

Den ukrainske sæson er godt i gang – fire runder har givet Shakhtar maksimumpoints, ikke så overraskende, hvor den tyrkiske liga først går i gang i den kommende weekend. Tyrkerne har nok grundformen og fysikken på plads, men mangler måske den sidste match-skarphed. I øvirgt lægger Basaksehir ud med en hjemmekamp imod Fenerbahce på søndag. Den kommende store match vil måske distrahere det lille Istanbul-hold, der ikke er vant til at spille i to turneringer på samme tid?

Helt tørt anser jeg forskellen i niveau på de to hold til at være til at tage og føle på. I en neutral match-up vil tyrkerne blive kørt over af Shakhtar langt over halvdelen af tiden. De eneste to equalizers, som Basaksehir kan påberåbe sig er hjemmefordelen samt at ukrainerne har et ekstra skud i bøssen i form af et returopgør, men til markedets odds kan jeg godt leve med de faktorer imod.

Der er intet stort at bemærke på team news-fronten. Basaksehir har stort set bibeholdt sidste sæsons trup og har så vidt jeg kan forstå forsvarerne Erdem og Tok ude med langtidsskader. Shakhtar har venstreback Shevchuk ude med en langtidsskade men får venstrekant Taison tilbage fra en kort skadespause. Profilen Fred var underlagt intern disciplinær sanktion i en stor del af sidste sæson men er genindtrådt i truppen i denne sæson, hvor han allerede har markeret sig med to mål.

Liga: Europa League kvalifikation

Spilbar ned til: 1.90