Sportsgren: Håndbold
Udbyder: Bet365
Dato: 18. januar, 2015 0:00
Kamp: Island - Algeriet over/under 50.5 mål
Spiltype: Over/under 50.5 mål
Udfald: 1
Odds: 1.80
Status: Vundet

Jeg er en anelse overrasket over, at linjen ligger på 50,5 til 1.80 hos 365 i denne kamp. Forklaringen kan være Islands uskarphed mod Sverige i deres første kamp. Her lavede Island kun sølle 16 mål. Det er noget atypisk for Island, som er dygtige til at lave mål. Island er store favoritter mod Algeriet, og det forventes heller ikke, at nordafrikanerne laver mange mål. Derfor har vi denne relativt lave linje i en Island-kamp kombineret med Algeriets mange lavtscorende kampe, men den statistik er baseret på mange kampe mod ringe nationer, så jeg tog kampen under luppen.

Selvom Island var uskarpe mod Sverige, så tror jeg, det løsner op for holdet mod Algeriet. Det er en kamp, hvor Island nok skal vinde, men de må være opsat på at vise, de kan lave mål efter det grimme nederlag mod Sverige. Jeg har dem på over 30 mål. De vil få gode muligheder for at løbe kontra på Algeriet, hvilket kan give en del lette mål. Ud af Islands 16 mål mod Sverige var tre af dem på kontra. Island var ligeledes involveret i målrige kampe i opvarmningskampene inden VM:

32-22 mod Slovenien

30-29-sejr over Danmark

24-30-nederlag til Sverige

Og to kampe mod Tyskland med 24-25 og 31-24

Det er også værd at kigge på, hvordan Island spiller mod de ringere håndboldnationer:

36-19 over Israel

29-29 mod Bosnien

32-33-nederlag mod Bosnien

29-27-sejr over Makedonien

37-27-sejr over Rumænien

Jeg kunne egentlig blive ved med at remse kampe op, hvor Island er gået over denne linje. 31 ud af 35 spillede kampe over de sidste to år er gået over 50.5 mål. Hvis Island finder rytmen til denne kamp, så bør de lave minimum 30 mål.

Algeriet spillede over denne linje i deres første kamp mod Egypten, hvor de led et nederlag på 34-20.

Algeriet er ikke nogen scoringsmaskine, men jeg kan godt se dem ramme 20 mål – eventuelt med lidt udskiftninger og eksperimenter fra Island, da de er sikre på at vinde. Deres kampe mod større nationer har også en tendens til at gå over denne linje, og her kigger jeg ligesom med Islands kampe over de sidste to år.

Kampene mod Serbien, Slovenien, Kroatien er alle gået over denne linje, og det er kun en kamp mod Spanien, der gik under mod de større nationer. Ellers har Algeriet primært spillet mod halvdårlige håndboldnationer, hvorfor de ofte spiller under denne linje, og det er måske også det, bookmakerne tager højde for. Minimum 51 mål i denne kamp frister mig for meget til ikke at give den et skud og håbe på, Island får gang i scoringerne.

Kampen spilles klokken 17.00