Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 13. juni, 2016 18:00
Kamp: Irland – Sverige
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.50
Spilbar ned til: 2.35
Status: Tabt

Første runde i Gruppe E hvor vi er ude i et spil på de svenske favoritter. Nordicbet skiller sig positivt ud med en fornem tilbagebetaling på 98,4% og et klart spilbart odds på 2,50.

Da dette er lidt af en dræberpulje med Italien og Belgien som de øvrige hold i gruppen vil begge hold givetvis gå næsten lige så hårdt efter sejren som de vil gå efter ikke at tabe. Jeg anser uafgjort for at være den klart største risiko ved dette bet.

Hvis ellers klichéerne også holder denne gang, så er irerne et hold, der drikker motorolie til opvarmning og klarer sig med fight, direkte fysisk spil og sorte støvler. Det har skaffet irerne nogle bemærkelsesværdige succeser i kvalifikationen – bl.a. sejr over Tyskland – og flere hold med en lidt mere nørklet possession-stil har det ofte svært imod de hårde irere. Men Sverige er ikke et sådant hold. Man behøver ikke at have set ret mange af Tre Kronors kampe for at bedømme deres spillestil. Den er, al Zlatan-hype og taktiske spidsindigheder til en side, fortsat en 4-4-2 af den Baxter’ske skole.

Jeg vurderer svenskerne til at være taktisk og teknisk overlegne, fysisk vurderer jeg holdene til at være nogenlunde lige, måske med en lille fordel til Irland, og på moralen anser jeg de to hold for at stå helt lige: Irernes vilje til at kæmpe personificeres ved Roy Keanes position i trænerteamet, men Sverige er traditionelt et udmærket turneringshold, der så at sige aldrig taber viljen eller slår op i banen hvis det af den ene eller den anden grund begynder at gå dårligt.

Jeg forventer, at public money vil hælde svagt i Irlands retning, nok i sidste ende årsagen til, at der er værdi at finde i at sætte sine penge på Sverige. Med et odds, der endda ligger lidt over det asiatiske marked stikker Nordicbet pænt ud med et værdi-odds, som jeg vurderer som spilbart mindst 15 ticks nedad.

Liga: EM 2016

Spilbar ned til: 2.35