Sportsgren: Fodbold
Udbyder:
Spil her
Dato: 11. oktober, 2016 16:45
Kamp: Iran - Sydkorea
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.40
Spilbar ned til: 2.25
Status: Vundet

4. runde i den asiatiske VM-kvalifikations gruppespil og faktisk ikke et bet, der ligger helt godt i maven. Enhver fodbold- eller bettingpundit, der kan huske sydkoreanernes optrædener ved efterhånden mange verdensmesterskaber vil genkende den hyperaggressive, nærmest ishockeyagtige computer-stil, som koreanerne kommer stormende med når de blæser til angreb. Jeg vil slet ikke udelukke, at noget lignende vil ske i denne kamp – at de langt mere tålmodige og forsigtigt spillende iranere simpelt hen bliver blæst af banen af et heftigt angribende sydkoreansk hold.

Når det er sagt, så er der efter min mening og vurdering værdi at finde i markedets odds. Tre runder inde i kvalifikationen har Iran endnu ikke lukket mål ind. Faktisk har iranerne ikke sat point til i en betydende hjemmekamp siden 2012 idet jeg tillader mig at fraregne et par venskabskampe. Tilmed har iranerne vundet deres sidste tre kampe imod Sydkorea, i øvrigt pudsigt nok alle med resultatet 1-0.

Sydkoreanerne har også haft en vellykket kvalifikation indtil nu. Kun ét pointtab, i form af 0-0 imod de konstant undertippede syrere er det blevet til, derudover har De røde Djævle gjort rent bord i deres øvrige to kvalifikationskampe. Men sydkoreanernes to sejre er to temmeligt kaotiske 3-2 opgør imod Kina og senest Qatar. Sydkoreanernes forsvar er altså til at tale med – og ildevarslende nok er den sydkoreanske defensiv ramt af en helt lille håndfuld fravær. Det har betydning imod en iransk defensiv, der ikke forærer noget ved dørene.

Bare for lige at minde os om, hvor fremmedartede omgivelser denne kamp foregår i, så har FIFAs kampkalender åbenbart placeret denne kamp midt i en shia-højtid hvorfor publikum på forhånd er blevet bedt om ikke at juble for meget i tilfælde af eventuelle scoringer! Det bør dog ikke have den store indflydelse på kampens udfald – allerhøjst måske en tendens i retning af få mål, men da alt i forvejen tyder på, at denne kamp bliver målfattig (bedste licens-odds på u. 2,5 mål er pt. 1,45) er det ikke sikkert, at man overhovedet vil lægge mærke til dette specielle forhold.

Sydkorea må se bort fra den normale førstemålmand Jung Sung Ryong (erstatningen Seung-Gyo er dog udmærket) ligesom man må undvære midterforsvarerne Young-Gwon og Jeong-Ho, der er henholdsvist skadet og i karantæne. Derudover er højreback Yong-Lee og en række mere marginale spillere også ude med skader. Den sydkoreanske liga har netop afsluttet sit grundspil hvilket kan ses på skadesfrekvensen. Hos iranerne er midterforsvareren Montazeri fortsat ude med en skade, og venstrekanten Dejagah vender tilbage fra en kort skadespause.

Liga: Asien VM-kvalifikation

Spilbar ned til: 2.25