Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Danske Spil
Spil her
Dato: 7. december, 2017 2:00
Kamp: Charlotte Hornets - Golden State Warriors
Spiltype: Kevin Durant antal points
Udfald: Over 28,5
Odds: 1.85
Spilbar ned til: 1.75
Status: Vundet

Tidligere på dagen kunne man fange over 27,5 points til 1,83 på betfair. Dette nåede jeg desværre ikke at få lagt op, men når jeg nu alligevel tilføjer en højere linje til næsten samme pris til porteføljen, skyldes det ganske enkelt at spillet stadig indeholder fin værdi.

Steph Curry er skadet og er ude på ubestemt tid. Det siger sig selv, at når Curry er ude, vil der blive frigjort en masse skud til de resterende Warriors spiller. Intuitivt giver det da god mening, at en del af de skud vil tilfalde den næst mest skydende spiller, hvilket i tilfældet her er Kevin Durant. 4 gange har han været ligaens mest scorende spiller i sæsonen. Det er dog klart, at når man joiner et hold, der har en af historiens bedste skytter, vil ens skudmængde falde, og pointene vil følge med. Nu er Curry ude, hvilket bør resultere i flere Durant afslutninger. Durant er skyder 52% fra gulvet og 40% fra distancen, hvorfor det også bør være fair at konkludere, at flere afslutninger bør medføre flere points.

For ikke længe siden kom det ud, at Quinn Cook kommer til at starte som point guard. Det sker naturligvis grundet Curry’s skade, men også at 2nd point guard Pat McCaw er ude med en beskadiget næse. Samtidig ønsker Warriors, at have Shaun Livingston på minut restriktioner, hvilket så samlet set betyder, at Cook med god sandsynlighed kommer til at spille på den gode side af 20 minutter.
Hvis man prøver at sætte sig ind i hovedet på en spiller, der mest af alt har gjort sig i D-league, altså NBA’s ”reserve-liga”, kan man godt forestille sig, at man ønsker at lave mindst mulige fejl. Man løber ned af banen med bolden i hænderne, og får uundgåeligt øje på 7 fod høje (+2,10 m) Kevin Durant, giver det rigtig god mening at forsøge at få sat ham op på en eller anden måde. Første tanke bør ikke være at gå mod ringen, men at finde den potentielt mest scorende spiller i ligaen nogensinde. Det er i hvert fald en god mulighed at have, når man får sin første NBA start.

Foruden de ovennævnte fraværende for Warriors, er det også spørgsmålstegn om hvorvidt Draymond Green kommer til at spille. Han har døjet med en øm skulder, og det vides altså ikke endnu om han kommer til at spille kampen i nat.

Kevin Durant blev endnu engang udvist senest mod Pelicans. Han kan derfor have noget energi, han ønsker at komme af med i nat. Det kan godt bruges som en ekstra motivationsfaktor.

I nat vil det meste offensive for Warriors komme til at gå igennem enten Durant eller Thompson. Men da Thompson mest af alt er en catch-and-shoot skytte, vil Hornets bedre kunne dæmme op for ham kontra Durant, der kan skabe hans eget skud.

Det er en kamp som denne, med omstændigheder disse, hvor superstjerner ofte har tendens til at gå i ”star-mode” og tage sagen i egen hånd. Når sæsonen er slut og man kigger tilbage, vil det ikke overraske hvis kampen i nat, vil være Durants point season high. Bookmakere har taget Curry’s fravær til efterretning i deres oddsætning, så spillet kan findes hos stort set alle licensbookies. Og jeg anerkender da også, at det kan ses som en vis form for arrogance, når jeg mener man kan finde værdi over hele markedet. Ikke desto mindre går vi denne vej.
Man kan også fange Durant over 27,5 til 1,72 hos betfair. Kan dog bedre lide, at tage det ene point med til 13 øre.