Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Danske Spil
Dato: 27. april, 2015 19:00
Kamp: Hobro - FC Midtjylland
Spiltype: Europæisk handicap
Udfald: Hobro - FC Midtjylland (1-0) 1
Odds: 2.35
Status: Vundet

Efter en forrygende indsats i foråret stopper FCMs højeffektive dødbold-show for en stund i aften, når Hobro tager imod de kommende Danmarksmestre.

For også Hobro har gjort det fornemt i foråret og kæmper nu med om bronzepladser og adgang til det forjættede Europa-land – og man spiller som alt andet end en nedrykningstruet oprykker, senest i Brøndby (1-0 sejr) hvor man begrænsede hjemmeholdets antal af store chancer til et minimum takket være en gedigen, disciplineret holdindsats.

Men er det ikke lidt dristigt at gå imod Superligaens nr 1 og en Martin Pusic i fantastisk forårsform, især med tanke på at sæsonens to indbyrdes kampe er endt med storsejre til FCM på 5-1 og 3-0? Jo, lidt dristigt måske – men gode odds og interessante spots giver mulighed for dristighed. Hobro kommer stærkt og må kun undvære karantæneramte Martin Mikkelsen – og de spiller som kollektiv bedre end nogensinde i denne sæson. Selvtilliden er tydelig, og skal de have point mod FCM, så er det nu.

Motivationsfaktoren kan faktisk godt hjælpe os her – vi forventer et Hobro-hold helt oppe på dupperne fra start, som man har set det så ofte, og selv om FCM har stor kvalitet i den brede trup og naturligvis vil spille til, så er uafgjort nemmere at leve med efter FCKs nederlag i Randers i går aftes. Samtidig har midtjyderne altså ikke hele tiden spillet champagnebold i foråret, men været uhyggeligt effektive – det varer måske ikke evigt.

Vi vælger det lidt offensive spil med oddset et godt stykke over 2,00 og lægger en smule af vore sparepenge i Hobros hænder og fødder. Odds 2,35 på to udfald af tre tager vi bestemt og håber på dybe afleveringer og friløbere til Antipas – og på flere mål fra altid velplacerede Mads Hvilsom. Vi tror faktisk, at FCM får det lidt hedt i Hobro og kan godt nettet blafre i begge ender. 1-1 eller 2-2 er frække ciffertips bud…