Sportsgren: Fodbold
Udbyder: 888sport
Spil her
Dato: 14. juli, 2016 19:00
Kamp: Hibernian FC - Brøndby
Spiltype: Match Odds
Udfald: 2
Odds: 2.45
Spilbar ned til: 2.25
Status: Vundet

Kvalifikation til Europa League, 2. runde.

Jeg nærer en stor og indgroet sympati for skotsk fodbold. Der er en stor charme ved dette land, hvor selv den mest ubetydelige sekunda-klub kan føre sin historie over 100 år tilbage i tiden, og hvor klassiske britiske dyder som hård fight og god holdånd fortsat er i højsædet. Det forhindrer mig naturligvis ikke i at anbefale spil imod skotske hold – og det er det, som vi igen er ude i her:

Hibs har hængt fast i den næstbedste skotske række i nogle sæsoner nu og har som glasklar prioritet at rykke op i SPL når denne sæson er forbi, hvilket også udtrykkes fint ved ansættelsen af Neil Lennon som manager. Europæisk bold er kun en distraktion, og måske ikke en gang en særligt velkommen sådan. Den skotske sæson starter først til august hvor den danske starter senere i denne måned, og hvor Hibs først træder ind i denne runde af kvalifikationen til Europa League, så har BIF allerede et par betydende kampe i turneringen under bæltet, ligesom det københavnske forstadshold må formodes at være længere fremme i sine sæsonforberedelser end skotterne i deres ditto.

Hibernians præstationer i Europa har ikke været særligt gode i de sidste mange år. I den sidste europæiske hjemmekamp – imod Malmö FF for tre år siden – blev skotterne decideret smadret med 0-7, og hvor MFF anno 2013 nok var et lidt stærkere hold end BIF anno 2016, så er Hibs efter min vurdering klart svagere i dag end de var for tre år siden: Edinburgholdet har nået Europa via en ren badebillet i form af en heldig 3-2 sejr i pokalfinalen over et andet 1. divisionshold, nemlig Rangers – formodentlig årsagen til, at bookmakerne overvurderer Hibs, for Rangers er heller ikke, hvad de har været – og har ikke lavet point i deres sidste fem europæiske kampe.

Vanen tro har Brøndby gang i et nyt og spændende projekt med en ny træner ved roret. Om det holder hele vejen henover kantstenen får tiden vise, men resultaterne har været overbevisende. Islandske Valur er blevet ekspederet ud med en samlet målscore på 10-1. Netop fordi, at der forekommer at være god harmoni omkring holdet tror jeg ikke, at Brøndby vil forfalde til taktisk og henholdende spil – tværtimod tror jeg, at Zorniger og co. vil holde klampen i bund og søge at bevare momentum frem imod sæsonstarten, der kun er en uge væk.

Så rent styrkemæssigt anser jeg BIF for at være en del stærkere end Hibs; Brøndby må også være tæt på færdige med sæsonforberedelserne – giv eller tag et par signings mere, det betyder ikke det store i denne sammenhæng – og som angivet tror jeg ikke, at Hibernian prioriterer Europa særligt højt i denne sæson. Riskoen ved bettet er naturligvis, at BIF ikke behøver satse hele butikken med et returopgør, og i hvert fald historisk er Easter Road en udmærket hjemmebane – men samlet kan jeg ikke komme uden om værdi i udesejren.

Liga: Europa League

Spilbar ned til: 2.25