Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Jetbull
Spil her
Dato: 13. december, 2017 20:30
Kamp: Hertha Berlin - Hannover 96
Spiltype: Over/under
Udfald: Over 2.5 mål
Odds: 2.12
Spilbar ned til: 2.00
Status: Vundet

Hertha har ikke formået at gøre Olympiastadion til det fort, som det ellers har været i senere sæsoner og Hannover kan, alt taget i betragtning, se tilbage på en ok første halvsæson. Samtidigt er det svært at backe et så hullet forsvar som Herthas til markedets odds, men så ligger overspillet på den anden side lige for.

Bookmakerne anser en målfattig kamp som det mest sandsynlige udkomme men i min bog er vi i eller ganske tæt på 50/50-land fsv. vurderingen går på, om vi får få eller mange mål. Behageligt nok er over’en også bedre betalt end hjemmesejren.

De sidste par runder af Bundesligaen har været forholdsvist målfattige, overordnet set, og denne igangværende midtugerunde er ingen undtagelse. Man kan spekulere i truprotation i et tæt program eller vintervejr, der sænker tempoet og derfor også antallet af mål. Min egen stemme går til sidstnævnte. Men nu, hvor alle (!) de hold, der på mere eller mindre spektakulær vis er crashet ud af Europa kan koncentrere sig helt og holdent om de hjemlige turneringer tror jeg imidlertid, at vi vil se en vis konsolidering fra ca. midten af tabellen – fortabte Köln er undtagelsen – pga. mindre behov for at hvile vigtige spillere og derfor også en vis sandsynlighed for mere målrige kampe.

Hertha har i hvert fald ikke længere Europa at bekymre sig om, og når vi samtidigt noterer os, at kampene på Olympiastadion gennemgående er ganske målrige – 5 af Herthas sidste 6 BL-hjemmekampe er gået over 2.5-linien – samt at Hannovers udekampe ofte også fremviser et pænt målsnit, ja, så er overspillet egentlig meget oplagt. Desuden er denne kamp som et lidt beigefarvet midteropgør heller ikke specielt forpligtende – ingen af holdene skal pinedød bruge points, og det talstærke (i hvert fald til BL-kampe) berliner-hjemmepublikum vil gerne underholdes med heftigt og målsøgende spil.

I denne nye situation hvor Hertha ikke behøver skele til en kompakt Europa League-tabel ser jeg gode muligheder for, at hjemmeholdet vil løsne tøjlerne lidt, og Hannover tør formodentlig også godt satse frem ad banen med øje på det skrøbelige berlinske forsvar.

Begge hold har en lille håndfuld mindre vigtige spillere ude med langtidsskader. Hannover må desuden undvære midtbane Schwegler, der har karantæne, og forwarden Jonathas er fortsat ude med en skade. Endelig regnes midtstopperen Anton og højrekanten Bebou for tvivlsomme med småskader.

Liga: 1. Bundesliga
Spilbar ned til: 2.00