Sportsgren: Fodbold
Udbyder:
Spil her
Dato: 1. oktober, 2016 15:30
Kamp: Hertha Berlin - Hamburger SV
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 1.95
Status: Vundet

Hertha Berlins formkurve peger let nedad, og hovedstadsholdet er nok ikke lige så hotte som de var sidste sæson – men hjemme på Olympiastadion er resultaterne solide nok. Imod et HSV-hold, der svajer som en groggy bokser er lidt over to gange pengene tilstrækkeligt god betaling til, at et punt i retning af hjemmesejren er et forsøg værd.

Jeg har lidt modvilje imod at anbefale spil på et hold, der har lukket seks mål ind i sine sidste to kampe. Men Bayern slår alle, som de plejer, og Hertha var lidt uheldige med ikke at tage alle tre points i 3-3 udekampen imod Eintracht Frankfurt. Jeg lægger i min vurdering af dette bet stor vægt på hjemmebanen. Den, og så den vanen tro kaotiske situation hos HSV.

Hamburger SV er, næsten vanen tro, kommet dårligt fra start med kun ét point i de første fem runder af Bundesligaen. Fire nederlag i træk var nok til at udløse en fyreseddel til Bruno Labbadia. En fyreseddel, der set herfra var lidt uovervejet. Afløseren Gisdol, der har gået arbejdsløs i et års tid siden han blev fyret i Hoffenheim, ligner i hvert fald ikke den oplagte afløser til at forløse nordtyskernes potentiale – men selvfølgelig: Hvis man tror på ny manager-effekten skal man holde sig væk. Giskol har haft fem dage til at arbejde med sit hold, og mon ikke, at begge hold vil fokusere mest på defensiven til dette opgør.

Med dén besværgelse til en side vil jeg gerne påpege, at Hertha har scoret i alle deres kampe frem til nu, kampen imod Bayern undtaget, at HSV har lukket mål ind i alle deres kampe ind til nu, samt at hamburgerne savner playmakeren Aaron Hunt, der er ude af billedet af personlige årsager. Ganske vist savner berlinerne forwarden Kalou, pudsigt nok også af personlige årsager, men han er ikke lige så vigtig som Hunt er, relativt set. Derudover har Hertha flere skader end HSV, men det er mest på bredden, at man er ramt. Startelleveren er nogenlunde intakt.

Historikken er sjældent særligt anvendelig i vurderingen af et væddemål, men det er dog bemærkelsesværdigt, hvor forholdsvist sjældent HSV har fået point med hjem fra Berlin. Vi skal tilbage til 2012 for at finde de sidste HSV-points på udebane imod Hertha. Også i sidste sæson, hvor HSV all-round var bedre, måtte man rejse fra Berlin med et 0-3 nederlag i bagagen. Så stor en sejr tror jeg faktisk ikke, at vi får at se denne gang, uanset hvad vej points falder, men med ét øje på Herthas ok effektive angreb og et andet øje på HSVs ikke så gode forsvar kan jeg godt forsvare et spil på hjemmesejren – selv om ny manager-effekten lurer.

Liga: Tyskland Bundesliga

Spilbar ned til: 1.95